Mejerigigant fyrer fem mælkeproducenter efter kritik på tv

Det franske stormejeri Lactalis har opsagt protesterende leverandører.

Lactalis har annulleret mælkeleveringskontrakter med fem landmænd i Maine-et-Loire regionen med virkning fra januar 2018. Angiveligt fordi de kritiserede Lactalis’ mælkepris-politik på tv i oktober sidste år. Det skriver Dairy Industry Newsletter.

I denne og andre udsendelser blev der vist billeder af adm. direktør for Lactalis, Emmanuel Besniers private palæ.

Lactalis siger, at de har et punkt i deres kontrakter, som fastslår, at landmænd, der leverer til selskabet, skal beskytte virksomhedens image udadtil.

Groupe Lactalis har en årlig omsætning på 16 mia. euro og 56.000 medarbejdere. Gruppen ejer flere end 200 mejerier over hele verden, ifølge Lactalis Danmarks hjemmeside.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.