Mejerigigant vil bremse køers klimagas med tang

En australsk mælkeproducent skal afprøve tang som fodermiddel i forsøget på at bremse methanproduktion.

Den new zealandske mejerigigant Fonterra indleder netop nu, hvad mejeriet betegner som et lovende bud på at levere klimavenlig mælk.

Mejeriet har aftalt med en leverandør i Australien, at landmanden skal fodre sine køer med tang-arten Asparagopsis, som i laboratorieforsøg har vist lovende potentiale til at bremse produktionen af methan. I et australsk forsøg har tilsætning af tangarten medført en 80 procent reduktion af methanproduktionen.

Hvor stor reduktionen kan blive i en praksisafprøvning, tør Fonterra ikke spå om. Men med en stadigt stigende klimabekymring blandt mejeriets kunder, mener mejeriets ansvarlige for bæredygtighed, Jack Holden, at mejeriet skal afprøve fodring med tang.

Ifølge Jack Holden er det afgørende, at fodring med tang virker i praksis, at det kan skaleres op og at det er økonomisk bæredygtigt for mælkeproducenterne. Han peger endvidere på, at nogle forsøg viser en stigende mælkeydelse ved fodring med tang.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.