Mejeripriser holder stabil kurs på hollandsk notering

På den hollandske bulknotering ZuivelNL er der i denne uge små udsving på tre af fem varekategorier i forhold til sidste uge.

Sidste uge satte den hollandske bulknotering ZuivelNL en prop i mejeripriserne efter en faldende tendens gennem flere uger, og proppen er fortsat i flasken. 

På ZuivelNL er priserne i denne uge marginalt ændret for tre af fem varekategorier, mens to kategorier, smør og skummetmælkspulver til foderbrug, er uændret. 

Siden midt juni er smørprisen faldet med hele 14 procent, og skummetmælkspulver til både fødevarer og foder er faldet med ca. 10 procent i samme periode. Vallepulver og sødmælkspulver har holdt sig på et stabilt niveau med marginale udsving omkring henholdvsi 2.800 og 700 euro pr. ton.

Denne uges bulkprisnotering fra Dutch Dairy Board/ZuivelNL:

●Smør: uændret 5.250 euro pr. ton
●SMP (fødevarer): + 10 euro til 1.460 euro pr. ton
●SMP (foder): uændret 1.230 euro pr. ton
●Vallepulver: + 10 euro til 710 euro pr. ton
●WMP: - 40 euro til 2.750 euro pr. ton

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.