Mejeripriser i optur på hollandsk notering

På bulknoteringen ZuivelNL stiger fire af de fem varekategorier i denne uge.

Mejeripriserne på den hollandske bulknotering ZuivelNL har omsider fået vendt bøtten. I denne uge stiger prisen på fire af de fem varekategorier, mens en kategori er uændret.

Prisstigningerne kommer efter en faldende tendens siden midt i juni på især smør med et minus på 14 procent og skummetmælkspulver til både foder og fødevarer med et minus på 10 procent, efterfulgt af stilstand de seneste to uger.

Smør stiger for første gang siden juni med 200 euro pr. ton til 5.450 euro, og for de to kategorier af skummetmælkspulver er der mindre prisstigninger.

Denne uges bulkprisnotering fra Dutch Dairy Board/ZuivelNL:

●Smør: + 200 euro til 5.450 euro pr. ton
●SMP (fødevarer): + 30 euro til 1.490 euro pr. ton
●SMP (foder): + 50 euro til 1.280 euro pr. ton
●Vallepulver: + 10 euro til 720 euro pr. ton
●WMP: uændret 2.750 euro pr. ton

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.