Mere samarbejde om kalve

Mælkeproducenter og slagtekalveproducenter skal samarbejde mere om kalvene, og det skal være til fordel for begge parter, mener kalveformand.

Det skal kunne betale sig at fremavle den gode tyrekalv for mælkeproducenten. Fremtidens tyrekalv er nemlig ikke et restprodukt, men en sidegevinst.

Slagtekalveproducenter har brug for leveringssikkerhed. og mælkeproducenter har brug for sikker afsætning. Derfor bør de også samarbejde endnu mere end i dag i forhold til omsætning af kalve.

Det vil formand for Danske Slagtekalveproducenter, Rasmus Alstrup, holde indlæg om på NutriFair.

Spøgelser

Man ser mange spøgelser i forhold til eksport og transport af dyr, og mælkeproducenterne har behov for at gøre kalvene til et aktiv frem for et nødvendigt onde.

- En sortbroget kalv er svær at have økonomi i, men der er alternativer i form af krydsninger, som kan øge værdien meget, siger han.

Rasmus Alstrup mener, at mælkeproducenter og kalveproducenter skal samarbejde mere i fremtiden.

- Som kalveproducent har jeg nogle ønsker i forhold til, hvilken type kalv jeg får, og hvad sundhedsstatus er. Hvis vi skal have antibiotikaforbruget ned, starter det allerede ude hos mælkeproducenten, men begge parter skal helst vinde på det, siger han.

Differentiering

Rasmus Alstrup forudser, at mange mælkeproducenter vil få udfordringer med at komme af med alle dyr. Ganske vist går kvieeksporten godt lige nu, men den går også op og ned. Han tror, at mælkeproducenter får brug for ikke bare at vælge én afsætningskanal, men gerne flere. Altså både kvier, slagtekalve og måske slagtekvier på nogle ringe arealer.

- Kodeordet er risikospredning, siger han.

Faktaboks

Fremtidens tyrekalv

  • Tirsdag 17. maj kl. 11.30-12.00.

Emneord PLUS, Nutrifair 2022

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.