ArkivfotoAf Kirstine Flintholm Jørgensen, økologirådgiver, LMO
Flere oplever her i efteråret, at køerne ikke yder som de burde, og opklaringsarbejdet har været sat i værk i forskelligt omfang. I flere tilfælde peger pilen på årets majshøst.
En problematisk høst på grund af vedvarende regn, og endda kortvarig frost, har for en del betydet senere høst med veludviklede kobler, men også med et relativ højt tørstofindhold.
Det afspejler sig i årets analyseresultater for konventionel majs, hvor hver 3. prøve ligger over 36 procent i tørstof og dermed over det optimale niveau i forhold til ensileringen.
Den gode kolbesætning har resulteret i et højt stivelsesindhold og til gengæld et moderat lavt NDF-indhold, som samtidig er mere tungt fordøjeligt med 3 procent lavere FK NDF end de seneste tre sæsoner, se tabel 1.
Tabel 1. Analyseresultater og foderværdi af konventionel majsensilage 2019 (2.957 prøver). Kilde: Seges
Stivelsens tilgængelighed øges i stakken
Det høje stivelsesindhold giver pt. udfordringer i nogle besætninger, hvor det har været nødvendigt at starte op med ny majs med det samme på grund af lave beholdninger.
Det tager op til 4- 5 måneder efter påbegyndt ensilering, før majsstivelsen er fuldt tilgængelig. Så fodring med den ”friske” majs giver en lavere udnyttelse af stivelse i vommen og efterfølgende også af bypass- stivelsen i tarmen. Jo højere tørstof, jo mindre tilgængelig er stivelsen også.
Det betyder at stivelsen derfor i nogle situationer udnyttes mindre end forventet i forhold til analyseresultatet, og det kan derfor være nødvendigt at tilføre ekstra stivelse i form af korn for at sikre tilstrækkeligt med energi til omsætningen i vommen.
Da stivelsens tilgængelighed løbende forøges i stakken i takt med, at stivelsen frigives fra den proteinmatrix, den er bundet i, vil stivelsen også blive mere tilgængelig for mikroorganismerne i vommen.
Derfor er det vigtigt at nedjustere det ekstra stivelsestilskud løbende. Det samme gør sig gældende for proteinnedbrydningen i den ”friske” majs, så proteinindholdet i rationen kan også være lavere end planlagt.
Test om kernerne er knust
En anden årsag til dårlig udnyttelse af stivelsen er mangelfuld knusning af kernerne. Konsekvensen heraf er dårlig foderøkonomi, da der bliver et tab af stivelse i gødningen, som skal erstattes med mere stivelse i foderet.
Vi oplever desværre besætninger, hvor deres partier af majs indeholder en høj andel ikke-crackede kerne. Så hvis man oplever at køerne ikke yder nok, vil det være en idé at undersøge gødningen for stivelsesindhold eller bruge ” baljemetoden” for at tjekke kernerne.
Ved baljemetoden smides nogle håndfulde af majsen ned i en balje med vand. Efter let omrøring synker kernerne til bunds og resten af plantestykkerne flyder ovenpå, så de kan fjernes. Derefter kan det let vurderes om kernerne har fået tilpas med knusning.
Det er selvfølgelig mest optimalt at lave denne øvelse allerede ved det første vognlæs, så der kan rettes op. For nu er skaden jo i for sig sket.
Men alt andet lige kan en konstatering af et problem nu jo være ansporende til at være på forkant med det ved næste høst, så der kan laves klare aftaler og en plan for hvem der løbende følger op på kerneknusningen, så der kan skrides ind ved dårlig crackning, ”spændeskiver” og hele blade inden det ligger i stakken.
Kommentarer