Mindre protein i foderet har givet bonus til miljø og bundlinje

Man kan skåne miljøet og samtidig spare penge. Det viser resultater fra Seges.

Da Seges for et år siden på fodringsdagen i Herning bad mælkeproducenter om at bruge mindre protein i foderet, lød det, at det ikke kostede mælkeydelse eller penge. I år kan Seges konstatere, at det tværtimod har givet bonus på bundlinjen og endda mere end forventet, i takt med at foderpriserne er steget.

Sådan lyder det fra Ditte Kalms, Seges, der holdt oplæg på fodringsdagen tirsdag. 

Seges har også regnet økonomi på at reducere råproteinindholdet. Alt i alt – blev restbeløbet pr. ko 90 øre større pr. ko pr. dag, især takket være sparede foderomkostninger. Men med det stigende afgrødepriser svarer det til dagspris til 1,47 kr. pr. ko pr. dag eller 535 kr. pr. ko om året.

Når Seges kom med en kraftig opfordring til ikke at bruge mere end 17 procent råprotein i foderet for et år siden var det fordi Danmark skal reducere ammoniakudledningen med 24 procent fra 2005 til 2020. Foderet var et af de steder, der kunne hentes noget.

Grundige analyser

Seges har nu fulgt 11 besætninger der har reduceret råproteinindholdet fra i gennemsnit 173 gram til 167 gram råprotein pr. kg tørstof. En reduktion på i gennemsnit 6 gram, men den, som reducerede mest, reducerede med 14 gram råprotein. 

I stedet for råprotein steg indholdet af stivelse i foderet lidt. 

AAT var nogenlunde uændret 15 g pr. MJ, mens PBV faldt fra 28,7 til 24,8 g/kg TS.

Et af resultaterne var at ureaindholdet i mælken faldt med cirka 10 procent i ydelseskontrol og lidt mere i mælketanken.  

Mælkeydelsen var til gengæld en lille smule højere – dog ikke signifikant - målt i EKM ved at sænke råproteinindholdet. 

Seges målinger viste også at det havde effekt på miljøet. Udskillelsen af ammoniak faldt fra 30,8 til 27,9 gram pr. dag.

Konsulenter øger

Under den efterfølgende debat blev det bl.a. drøftet, hvorfor råproteinindholdet over årene er nået så højt op. En økologisk landmand nævnte, at man kan finde eksempler på landmænd, som ikke klarer sig godt på lavere niveauer af råprotein, men når konsulenten ser det, bliver niveauet hævet lidt. Det samme med mineraler. Selv om en landmand klarer sig godt uden at give ekstra mineraler, animerer rådgivningen til at tilsætte ekstra, lød eksemplet.