Moderomsorg: Kalvene vokser mere når, de har tid med koen

I et hjørne af stalden på Norges Universitet for miljø- og biovidenskab, blev der lavet en hyggekrog til mor og kalv, og her har koen mulighed for at gå ind til kalven, når hun har lyst.

Inde i dybstrøelsen ligger kalvene og tygger drøv. Når porten åbner, og mor kommer ind, går der ikke mange sekunder før kalven er oppe og hilse på – og få en tår mælk.

Forsøget med ko og kalv, er en del af forskningsprojektet SmartCalfCare, skriver forskning.no.

For at koen kan komme ind til kalven, skal hun en tur igennem malkerobotten, men hun kan gøre det så ofte hun vil. Bagefter får kalven så den mælk, som er tilbage i yveret. 

Udover koen kan komme ind til kalven, kan hun også hilse på den gennem det gitter, der adskiller fællesområdet fra resten af kostalden. 

Kalven havde adgang til sit eget område, hvor der var foder og vand, og mulighed for at hvile. I området var der intet andet end vand til koen.

Fri adgang til kalven

Forsøget viste, at koen ofte kom på besøg hos kalven, og at de havde et godt forhold til hinanden. Koen var der seks til otte gange om dagen, og hvert besøg tog i gennemsnit 25 minutter.

Udover den tid, der blev brugt på at die, nussede de også hinanden og legede.

”Hvis der havde været mulighed for hvile i området, havde de nok brugt mere tid sammen. Men koen skulle ud for at kunne hvile og kalven tilbage i kalveboksen”, siger Julie Føske Johnsen projektleder og forsker ved Veterinærinstituttet

Efter forsøgsperioden var koen tilbage på et normalt produktionsniveau på 30 til 35 liter mælk. I forsøgsperioden gik cirka 15 liter mælk til kalven per dag.

Nedtrapning af besøg

Efter nogle uger med ubegrænset antal besøg, blev antallet af besøg lige så stille begrænset, for til sidst at stoppe.

Det var en udfordring for kalven, både at miste moren og mælken på samme tid.

”Både ko og kalv blev stressede, da de ikke længere måtte mødes”, siger Julie og fortsætter:

”Kalven havde et par dage med diarre, men var frisk hele tiden".

Koen prøvede gaten til kalven ofte i starten, men denne åbnede ikke længere hver eneste gang. Derfor begyndte de højere grad at have kontakt gennem gitteret der adskilte dem.

”Der gik ikke længe før de faldt til ro, da de først forstod at koen ikke længere kunne komme derind”, siger Julie.

Sundere kalve

Tidligere har man troet at mælk kan give kalve maveproblemer, og derfor fodres mange kalve i dag med for lidt mælk, viser forskning.

Det kan betyde, at kalven ikke vokser optimalt, at den producerer mindre mælk senere, og den kan have større risiko for luftvejsproblemer og diarre.

Kalvene der var med i forsøget, havde en god tilvækst, var robuste og fine. Derudover havde de en god sundhed.

I gennemsnit voksede kalvene 1,2 kg pr. dag mens de havde fri adgang til mælken. Derefter faldt tilvæksten til 0,4 kg pr. dag.

Der er dog et øget smittepres, når kalvene og køerne kan mødes, men med robuste kalve og et passende mødested er Julie Føske Johnsen ikke bekymret for dette.

Kalvene var gode til at spise kraftfoder og hø, og Julie Føske Johnson mener det handler om, at kalvene lærer fra moren.

Kræver ombygning

Da forsøget var et pilotprojekt, kan man ikke sige noget om, hvordan det er bedst at implementere i en produktionsstald.

Der skulle findes nogle løsninger i stalden, som er ved universitet, før forsøget kunne starte – men mange af løsningerne var med dele som allerede var nemt tilgængelige.

Gulvet i stalden var ikke kalvevenligt, derfor blev der lagt måtter ud, der hvor ko og kalv mødtes. Det gav ekstraarbejde i forhold til at skrabe gødning væk.

”Det er muligt at etablere en "skraldespandsløsning" i mange moderne stalde, hvis man gerne vil afprøve systemet”, siger Julie.

Systemet var automatiseret, så koen automatisk kom derind, kalvene selv skulle inde hø og kraftfoder, og lærer at drikke fra automaten da moren ikke længere kom.

Den næste del af forskningsprojektet er at undersøge hvordan det påvirker koen laktation, landmanden økonomi og forbrugernes interesse.