Mystik om 35 kalves død i Irland

25 kalve i Irland er døde efter udbinding på græs. På en workshop i Irland blev der livligt diskuteret blandt fagfolk, hvad der kan være årsagen til kalvenes død.

Malkekvægbesætninger i Irland oplever et større antal kalve, der bliver utrivelige efter udbindingen på græs, hvor de ikke længere får mælk fra moderen. 

Flere af disse kalve ender endda med at afgå ved døden. 

Dette er fakta, som dyrlægen Donal Murphy fra Sliabh Luachra Veterinary Center, lagde ud med til en veterinær workshop i Irland i sidste måned. 

Det skriver det irske landbrugsmedie AgriLand

En rundspørgen foretaget inden workshoppen kortlagde 35 sager, hvor kalve i malkevægbesætninger er døde ude på græsmarkerne. 

Årsagen bag dødsfaldene

Fagfolk fra laboratorier, universiteter, veterinærskolen og kvægernæring-sektoren deltog i workshoppen og bidrog med erfaringer og eventuelle løsninger på problemet. 

Finbar Mulligan fra UCD Veterinary School udtalte f.eks., at kalvenes udvikling af mavetarmkanalen kan blive modarbejdet af et stort indtag af græs med højt sukker- og proteindhold. 

Dette bud på årsagssammenhængen blev bakket op af flere, hvor der yderligere bliver pointeret, at en pludselig fravænning fra moderen til græsarealer belaster og stresser kalvene uhensigtsmæssigt. 

En mere trinvis og langsommere fravænning vil derfor medføre et lavere stressniveau. 

Konklusionen fra workshoppen blev derfor, at dødsfaldene nok hænger sammen med problematikken omkring overgangen fra mælk til græs. 

Uden den rette udvikling af mavetarmkanalen i overgangen fra mælk til grovfoder, kan kalvene ikke udnytte foderet effektivt, pointerer Donal Murphy. 

Faktorer som vandkvalitet, smag, græstype og kvalitet er også vigtige i denne sammenhæng. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.