Næsten uden protester: Herning åbner for store landbrug

Herning Kommune lader en fjerdedel af arealet i kommunen rumme store landbrug.

Herning Byråd er på vej til at vedtage en ny plan for, hvor og i hvilket omfang, at landmænd må udvide, skriver Herning Folkeblad. Resultatet bliver, at en fjerdedel af kommunens åbne land må benyttes til landbrugsjord til store landbrug.

Høringen er nu overstået, og der har stort set ikke været protester, skriver avisen.

"Vi er gået efter at udpege så store områder som muligt. Vi har fået det maskimale med i planen," siger Jens-Bernhard Knudsen (V), landmand og medlem af Herning Byråds teknik-og miljøudvalg, til Herning Folkeblad.

Eneste protest kom fra Naturstyrelsen, som har ønsket, at der blev taget højde for områder, hvor grundvandet skal beskyttes. Det betyder, at Sven Agergaard, næstformand i Herning-Ikast Landboforening, ikke kan udvide sin 200 hektar-store bedrift ved Studsgård yderligere. Det tager han dog let på, skriver avisen,.

Socialdemokraterne og Enhedslisten havde efterspurgt, at kun otte mindre områder skulle afsættes til store landbrug. Det vakte protester hos landbruget, der frygtede prisfald på jord uden for områderne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.