Naturmælk udvider til Fyn

Det økologiske mejeri Naturmælk udvider for første gang udenfor Jylland.

En alliance med Meyer-Løgismose-koncernen og en tilgang af tidligere Arla andelshavere betyder nu, at det lille sønderjyske økologiske andelsmejeri, Naturmælk, for første gang får andelshavere udenfor Jylland og har kunnet etablere et brohoved på Fyn.

Det skriver JydskeVestkysten.

Det nye samarbejde starter den 1. januar 2016, hvor fire økologiske mælkeproducenter fra Fyn bliver andelshavere hos Naturmælk. Derved kommer Naturmælk op på i alt 32 andelshavere.

"Dermed sætter vi os på 80 pct.af den økologiske produktion af mælk på Fyn," siger mejerichef og direktør Leif Friis Jørgensen, Naturmælk.

De ekstra 4 mio. kilo mælk skal blandt andet forædles på Meyer-Løgismoses fynske mejeri.

Formanden for LandboSyd Mogens Dall er tilfreds med, at Naturmælk, etablerer sig på Fyn, da mejeriet satser på det danske marked, mens Arla har satser globalt.

Han ser tilgangen af andelshavere til det lille mejeri som en positiv udvikling, da landmændene ikke længer føler sig bundet til ét selskab.

"De har lyst til at prøve noget andet og nyt. De søger naturligvis hen til de virksomheder i branchen, som er konkurrencedygtige, hvad afregning angår," siger Mogens Dall og understreger, at Arla lige i øjeblikket er presset.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.