New Zealand skruede op for eksport af mælkepulver i april

New Zealands eksport af sødmælkspulver steg 12 pct. i april

New Zealands mejerieksport steg i april med 6,2 pct. i værdi til 1,17 mia. new zealandske dollars, svarende til 5,22 mia. danske kr. Værdien blev blandt andet øget af højere smørpriser - smøreksporten steg med 16,7 pct. i volumen til 23.900 ton. 

Det skriver Dairy Industry Newsletter, ifølge Udenlandske Mejerinoter udgivet af L&F.

Ekporten af sødmælkspulver (WMP) steg med 12,4 pct. til 112.600 ton, bl.a. steg eksporten til Kina med 16 pct. Mængderne har nu været stigende i fem på hinanden følgende måneder, hvilket er den længste periode siden 2014.

Også eksporten af ost, SMP og konsummælk/fløde steg.

Kinas markedsandel af den new zealandske eksport faldt til 22,6 pct. i januar-april, hvilket er den laveste i tre år for den pågældende periode.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.