New Zealands mælkeproduktion steg lidt i 2017

I New Zealand faldt produktionen af tørstof 4,6 pct. i december. For hele 2017 er produktionen steget svagt.

Ifølge Dairy Companies Association of New Zealand faldt den new zealandske produktion af mælketørstof i december med 4,6 pct. til 215,1 mio. kg, efter en stigning på 3,4 pct. i november.

Mælkeproduktionen faldt i december med 2,6 pct. til 2,54 mia. liter. Det skriver Udenlandske Mejerinoter, der udgives af L&F.

Den samlede produktion i kalenderåret 2017 steg med 1,8 pct. til 1,86 mia. kg tørstof. Mælkeproduktionen steg 1,3 pct. til 20,84 mia. liter, hvilket er 1,7 pct. mindre end rekorden i 2014.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.