New Zealands mejerieksport sætter ny rekord

New Zealands eksport af mejerivarer steg med 30 pct. i december 2017 i forhold til samme måned året før.

En rekordstor eksport af mælkepulver, smør og ost bidrog til en ny rekord for den samlede new zealandske eksport i december på 5,6 mia. new zealandske dollars, svarende til 24,8 mia. danske kroner, ifølge Stats NZ.

Det skriver Dairy Industry Newsletter, ifølge Udenlandske Mejerinoter udgivet af L&F.

Den tidligere rekord for såvel mejerieksporten som den totale eksport blev registreret i mejerieksportsæsonen 2013-14, hvor mælkepriserne var høje.

Mejerieksporten var i december 30 procent højere i forhold til samme måned året før, og nåede op på 1,9 mia. NZ-dollars, svarende til 8,41 mia. danske kroner.

Mælkepulvereksporten steg med 233 mio. NZ-dollars (1,03 mia. danske kr.) og smør med 137 mio. NZ-dollars (607 mio.danske kr.).
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.