Foto: ArkivSkal man frygte, når de afdragsfrie lån udløber? Nej. Man skal derimod være bekymret, hvis man ikke i et længere tidsperspektiv kan skabe en indtjening, der kan forrente den investerede kapital og afvikle mindst den gæld, der modsvarer nedslidning af stald, inventar og maskiner.
Sådan lød svaret fra Nordea på kvægkongressen mandag, hvor Torben André Petersen, områdedirektør i Nordea, holdt indlæg.
Ifølge Nordea er tre ting afgørende for, om en afdragsfri periode kan forlænges: Realkreditlovgivning, risikovurdering og belåningsgrad.
Ifølge realkreditloven skal gælden nedbringes i et tempo, der modsvarer nedslidningen. Og så skal der stilles supplerende sikkerhed for belåning ud over 60 procent af ejendomsværdien.
Ved risikovurderingen ser långiverne på, om en hel eller delvis fortsættelse af afdragsfriheden vil medføre risiko for, at lånegrænsen overskrides.
Den aktuelle belåningsgrad er derfor af stor betydning for, om en afdragsfrihed kan forlænges. En for høj belåning vil som udgangspunkt medføre, at afdragsfrihed ikke uden videre kan forlænges. Det gælder, uanset om den bunder i faldende ejendomspriser eller for lav afdragsbetaling hidtil.
Nordea vurderer, at bytteforholdet fra 2016 vil være på niveau med 2006-2007, da gælden blev stiftet. Men renten er væsentlig lavere og ydelsen pr. ko mindst 10 procent større. Det indikerer, at mælkeproducenterne vil have en bedre gældsafviklingsevne, end da de investerede, og hvis de regnede med, at investeringen var lønsom, burde der også være gældsafviklingsevne i dag.
Relaterede artikler
Kommentarer