Nu bliver det nemmere at bekæmpe klovlidelser

Det bliver muligt at lave endnu bedre klovregistreringer med opdatering af det velkendte klovregistreringsprogram, skriver Seges. Dermed kan man også gå mere præcis til værks med bekæmpelsen

Det fælles nordiske klovregistreringsprogram, som Seges anvender, er blevet opdateret. Den nye version er ifølge dyrlæge Peter Raundal, Seges blevet mere brugervenligt. 

”Det er nemmere at bruge, man skal for eksempel bladre mindre end før, for at registrere klovlidelserne”, siger han. 

Der er også kommet nye diagnoser til, for eksempel tynd sål og skade, og nogle af de gamle og sjældne diagnoser er fjernet. 

Andre diagnoser har fået nyt navn. Et eksempel er Kronisk digital dermatitis, der før hed digital vorte, og stort set ikke blev brugt. De kroniske former for digital dermatitis udgør meget betydende smittekilder til nye tilfælde af sygdommen. 

”Derfor er der god grund til at få dem bedre registreret og dermed bedre mulighed for at få dem under kontrol i besætningerne”, siger han. 

En præcis registrering af klovlidelser er ifølge Peter Raundal nyttig fordi den kan bruges til at sætte ind over for problemerne med de rigtige midler. For eksempel er det vigtigt at skelne mellem kronisk digital dermatitis og akut. Kronisk kan for eksempel bekæmpes med klovbad, mens akut digital dermatitis i høj grad skal bekæmpes gennem bedre hygiejne.

Nordisk Klovatlas er opdateret

Sammen med det nye registreringsprogram er Nordiske Klovatlas blevet opdateret. Klovatlasset indeholder billeder af de klovlidelser, der kan registreres i det nye registreringsprogram. Atlasset finder du via genvejene nedenfor. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.