Nu gøres forsøget: Kan storstilet køb dansk-kampagne hjælpe slagtekalvene?
Ugen på spidsen: For et så eksportorienteret erhverv som den danske husdyrproduktion er køb dansk-kampagner ikke uden risiko, mener ugens klummeskribent på Kvæg Plus, som derfor ser frem til, at detailhandlen nu åbner for muligheden i et bredt forsøg på at genstarte Danmark.

Forrige uges klummes forslag om at forære slagtekalvene væk til de betrængte slagtekalveproducenter, har affødt blandede reaktioner.

Forslaget var tænkt som en reel håndsrækning frem for fremrykket støtteudbetaling samt øget støtte, som i begge tilfælde kan være et tveægget sværd.

Fremrykket støtteudbetaling er først og fremmest brugbart, hvis krisen er forbigående. Det tyder desværre intet på, at den er.

Ekstra støtte er problematisk, når bankerne åbent tilkendegiver stigende skepsis over for sektorer, som er alt for afhængige af støtte. Og det må slagtekalvene desværre siges at være.

Så hvis øget støtte giver finansieringsproblemer og stigende finansieringsomkostninger, er vi lige vidt.

Oplagring indgår også i forslagene til krisehjælp. Her er erfaringen fra mælkesektoren, at det ikke er et effektivt værktøj for primærproducenten, fordi det som sådan ikke begrænser produktionen. Erfaringen er også, at lageret vil trykke prisen, indtil det er afviklet.

Alle har samme udfordring

Et fjerde sektorforslag er en køb dansk-kampagne.

For et så eksportorienteret erhverv som den danske husdyrproduktion er nationale kampagner også lidt af et tveægget sværd.

På oksekødet går import og eksport stort set lige op, men det er kun i meget runde tal og rå mængder. Kigger vi på de enkelte kvaliteter, ser billedet anderledes ud.

På svinekød ville nationale indkøbskampagner på eksportmarkederne kunne risikere at trække tæppet væk under ca. 90 procent af den danske produktion med et snuptag.

Oksekødet er banket to gange: Har vi fået en ny basispris?Kvæg 2. april · 13:26

Nationale tiltag er desværre nok, hvad der må frygtes på en række markeder.

For alle lande med nogenlunde intakte husdyrproduktioner og forarbejdningskæder står med samme udfordring som Danmark: Foodservice og restauranter mangler i markedet, og dermed er der dele af slagtekroppen, det er svært at sælge.

Her har dansk landbrug klogt nok vendt sig mod nationale tiltag og understreget behovet for brede, fælles løsninger i bl.a. EU med åbne grænser og fri bevægelighed for arbejdskraft. Så i princippet skal der også være fri markedsadgang.

Stor satsning

Men nu får vi faktisk en køb dansk-kampagne fra detailhandlen.

Det er COOP, som nu gør et forsøg på at få flyttet omsætning i omegnen af fem milliarder kroner over på danske varer som et led i en større kampagne for at ’genstarte’ Danmark.

Det sker gennem en række tiltag, som omfatter øget dansk produktion af COOP’s egne mærker, særlige tiltag for mindre producenter, brede markedsføringskampagner af danske varer samt en særlig mærkningsordning.

COOP understreger dog også, at skal det her lykkes, skal de danske producenter være konkurrencedygtige og parate til at produktudvikle, og forbrugerne skal bakke op.

Tiltagene virker umiddelbart til at kunne flytte pænt store varemængder, så det bliver interessant at følge i de kommende uger og måneder. Der bør alt andet lige være åbninger her for dansk kalve- og oksekød.

Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus.

Faktaboks

 

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.