Nu kan der gå fra én til otte kvier pr. hektar græs

Græsvæksten og kvaliteten falder nu og derfor skal der fokus på, om kvierne får tilbudt græs nok.

Hvis kvierne fortsat skal holde en fornuftig tilvækst ved afgræsning, skal man nu tage stilling til afgræsningsmulighederne i august, skriver rådgiverne fra ØRD i en ugentlig græsmail.

Det er vigtigt at udvide græsarealet nu, hvor udbuddet og kvaliteten begynder at aftage, så kvierne får tilfredsstillet deres behov.

Kvier på 9 måneder og op til løbealderen skal have samme kvalitet af afgræsningsgræs, som køerne tilbydes.

I forhold til belægningsgrad anbefaler ØRD, at der i august kan gå fem til otte småkvier pr. hektar. Småkvier er kvier fra fire til 12 måneder. Jo ældre og tungere kvierne bliver, jo færre kan der gå pr. hektar. For store kælvekvier på 600 kg bør man regne med to pr. hektar. Disse tommelfingerregler gælder for sædskiftegræs, hvor der regnes med et udbytte på 5.500-6.000 FEN pr. hektar.

Er der tale om vedvarende græsmarker kan antallet halveres, hvorved der eksempelvis bør regnes med én hektar vedvarende græs pr. kvie på 600 kg.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.