Med de stigende afgrødepriser er Peter Justs mål om at nå større selvforsyningsgrad blevet endnu mere aktuelt. Ønsket er: Så meget som muligt.
Foreløbig er han i gang med at leje mere jord. Kornproduktionen er nem nok at øge. Han er også i gang med proteinafgrøder som ærter, hestebønner og lupiner. På sigt kunne han også tænke sig at få raps med i sædskiftet.
Kornet bliver crimpet, og han har udstyr til at gøre det selv.
Det giver mange fordele, synes han.
»Det siges, at ukrudtsfrøene dør, og det er en fordel som økolog«, understreger han.
Samtidig giver det stor fleksibilitet, fordi han kan høste, selv om det lige har regnet, og markerne kan tages fra en side af uden at skele alt for meget til vandindhold.
»Det skal bare være mellem 18 og 25 procent«, siger han.
I våde år sparer han den energi, der skulle være brugt til at tørre kornet ned.
Crimper selv
Han crimper ved at putte det i en maskine, der knuser kornet og tilsætter propionsyre. Derefter køres det sammen i en stak og dækkes til, ligesom når man laver ensilage.
»Det er nu mere konserveret end ensileret«, understreger Peter Just.
Samtidig er det lige til at bruge af stakken, hvor han med korn, der ikke er crimpet, løbende skal valse det.
»Næringsværdien er den samme i kornet, og dertil kommer næringsværdien i propionsyren«, siger han.
En af fordelene ved at producere proteinafgrøder selv er, at der ikke kommer mellemled ind, der skal tjene på det.
»Vi har efterhånden lært at dyrke hestebønner. At så tidligt nok, at holde dem rene og kun dyrke dem der, hvor man kan vande. Lupiner hopper jeg ikke på i første omgang, men jeg vil lege lidt med rapsen«, siger han.
En af udfordringerne ved hestebønnerne er, at der skal 75 hektar til at dække behovet på gården, og der skal 7-8 år mellem, at man har hestebønner i samme mark.
»Det vigtigste er at lave ordentlig kvalitetsfoder. Det må man ikke gå på kompromis med til højtydende malkekøer«, siger han.
Relaterede artikler
Kommentarer