Nu skal krydsningskalvene bruges til naturpleje
Erling Bonde skærer ned på ammekøerne og erstatter med krydsningskalve fra malkekvæget.

Vil I ikke nok tage vores krydsningskalve til naturpleje? lød et nødråb for nylig fra en mælkeproducent til landmænd med ammekøer. Mange mælkeproducenter har nemlig svært ved at afsætte overskuddet af kalve.

Erling Bonde, Økogårdene Skjern Enge, har selv både 100 ammekøer og 650 malkekøer og vil nu skære i ammekøerne for at bruge krydsningskalve til naturpleje.

»Som økolog er det jo skønnest at holde kalvene hjemme og ikke sælge dem til konventionel produktion«, siger han.

Derfor reducerer han 100 ammekøer til 10-15 stykker og bruger 400 krydsningskalve om året til naturpleje.

Det er lidt anderledes end med ammekøer, for kalvene går ikke med deres mor. De økologiske kalve skal dog have mælk, til de er tre måneder, så de går enten med en suttespand eller med en holstein ammetante, der passer 3-4 kalve.

Ammetanterne kompenserer lidt for det, forbrugerne godt kan lide ved ammekøer, at kalven går sammen med sin mor den første tid modsat slagtekalve, der tages fra med det samme.

Naturpleje, når de er 7-9 måneder

Når de er fire måneder gamle, og det er sommerhalvåret, kommer de ud på markerne omkring gården, hvor de kan græsse og få tilskudsfoder. Først når de er 7-9 måneder, bliver de sendt på naturpleje.

»Det vil afhænge lidt af årstiden, hvor hurtigt det sker«, siger han.

Køerne får jo kalve året rundt.

Indbinding af krydsningskalvene vil også ske lidt tidligere end ammekøerne, nemlig i oktober frem for december.

»Vi har masser af slætmarker hjemme ved gården, de kan gå på i efteråret«, siger han.

Indtil videre har Erling Bonde prøvet det i mindre omfang, men erfaringerne er gode.

»De krydsningskalve, vi har haft ude på naturpleje, har klaret det fint«, siger han.

Arbejdsmæssigt er der også fordele. Erling Bonde sælger kød året rundt, og derfor kælver anguskøerne også året rundt. Det kan være en udfordring i forhold til øremærkning.

»Hvis man ikke finder dem inden 24 timer, er man nødt til at have en fangfold ud«, siger han.

Det slipper han for med krydsningskalvene, som holsteinmødrene føder på stald.

»Det bliver lidt nemmere mandskabsmæssigt«, siger han.

Læs også Egne tyre følger op

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.