Nu starter vi med salt i foderet

Blog fra mælkeproducenten: Niels Holger Nordendahl blander stigende mængder salt i foderet for at mindske varmedannelse og øge tørsten hos køerne.

Af Niels Holger Nordendahl, fortalt til Frederik Thalbitzer

Vi er lige startet op med salt i foderet. Dels for at holde varmen væk fra foderet, nu hvor vejret bliver varmere, dels for at sikre, at køerne drikker mere, så de bedre kan klare varmen. 

Det er et godt gammelkoneråd, vi nu bruger på 3. sæson med gode erfaringer. Og så er det ekstremt billigt. Samtidig er det meget nemt at håndtere.

Lige nu får de 120-130 gram pr. ko pr. dag og det vil vi øge gradvist. Sidste år prøvede vi helt op til 500 gram pr. ko pr. dag, og det gik fint. 

Det er godt, at køerne drikker mere i varmen, men det giver selvfølgelig også mere urin, og det kan vi tydeligt se i gylletanken, så der skal være plads til det. Men det vigtigste er trods alt, at vi kan holde en stabil mælkeydelse, trods varme. 

Lige nu er vi et par kilo foran vores budget i forhold til mælkeydelse, og jeg tror ikke, at de kommende dages varme vil ramme den. Hvis den først falder, tager det tid at komme op i ydelse igen. 

Majs sået tidligt

Vi fik sået majs relativt tidligt, nemlig allerede først i maj. Det var med lidt ondt i maven efter der kom så meget regn, men majsen har overlevet og plantetallet er pænt. De bedste stykker har vi talt 80.000 planter pr. hektar, men på det ringeste kun 45.000, formentlig på grund af fugle. Alt i alt synes jeg, vi er sluppet nådigt. 

Det har kostet lidt på renholdelsen at vi var så tidligt ude og inden en kølig periode, men det var vist heldigt alligevel, når vi hører om andre, der har fået sået meget sent, fordi de ikke kunne køre ud. 

Rug gav 3.000 FEN

Som jeg fortalte sidst, har vi haft et stykke rug efter majs sidste år, som vi har høstet kvieensilage på. Det blev 2.500-3.000 FEN pr. hektar, og vi har jo ikke haft de store udgifter til det. Efter slæt har vi sået majs igen. Den er så sået i forrige uge, altså lidt senere, men den var oppe over jorden inden en uge og står fint. Det er selvfølgelig spændende, hvad den kommer til at give, men de første 2.500 FEN er jo høstet i den mark i rugen. 

Det eneste, den havde fået at leve af var 25 ton kvæggylle. 

Nu er planen at fuldfodre kvierne med rugensilagen. Det er nemmere end at blande anden ensilage med halm, som jo heller ikke er gratis.

Vi prøvede forskellige etableringsmåder, nemlig samtidig med såning af efterafgrøder i forbindelse med radrensning og etablering i stub med skiveskærsåmaskine efter høst. Vi pløjer ikke. 

Efter alt det vand, der er kommet, var det en fordel med rugen, for den havde jo brugt en del, så det var nemt at komme ud og køre i marken og lave såbed. 

Det er et spændende projekt. Vi skal jo have efterafgrøder efter majs. Frøfirmaet KWS har også været inde over for at se, om det kan laves kommercielt, evt. ved at bruge biomassen fra rugen til biogasproduktion. 

Ellers er det ved at være 14 dage siden, vi tog 1. slæt af græsset og 2. slæt regner vi med at tage om 14 dage. Jeg tror på et fornuftigt udbytte, fordi det har haft gode betingelser. 

Faktaboks

Nordendahl

  • 300 køer, 50 pct. røde, 30 pct. holstein og resten krydsninger
  • Sælger tyrekalve som spæde til fast aftager
  • 11.00 kg EKM pr. årsko
  • Malker to gange om dagen
  • 5 ansatte plus skoledrenge
  • Staldanlæg fra 2009
  • 230 hektar, 90 hektar lejet
  • Fortrinsvis majs og græs, plus lidt korn
  • Marker passes overvejende af maskinstation
  • 5. generation på ejendommen
  • Niels Holger Nordendahl er 48 år, gift med Mette, der er lærer i Salling
  • 4 børn – Johanne, 20 år, Magnus 16 år, Laurits 12 år og Agnete 10 år

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.