Ny app beregner mindsteprisen på kvier

SimHerd frigiver nu gratis web-app, som kan beregne den nødvendige salgspris for kvier.

Hvornår er det en god forretning at opdrætte kvier til salg til levebrug, og hvornår er et alternativ med krydsningskalve bedre?

Det spørgsmål bliver nu en del lettere at besvare, fordi SimHerd A/S har frigivet en gratis web-app, som kan beregne den pris, man mimalt bør få for kvier ud fra besætningens egne tal. Denne pris betegnes ’mindsteprisen’.

Før mindsteprisen kan beregnes, skal man indtaste kviernes alder ved salg, foderomkostninger, staldomkostninger, arbejdsomkostninger samt dødelighed og antal kvier, som slagtes. Endelig skal man også indtaste tillægget, som opnås ved salg af krydsningskalve.

Opnår man et højt tillæg for krydsningskalvene øger det mindsteprisen for at opdræt af kvier er et bedre alternativ.

»Prisen påvirkes også meget af omkostningerne, så lavere foderomkostninger gør, at man kan tåle en lavere pris for at regnestykket går i nul«, forklarer Jehan Ettema, konsulent og partner i SimHerd A/S.

Oplæg til diskussion

Værktøjet, som hedder Kvie-app, kan tilgås både via pc og mobil. Ideen med det værktøjet er at give et oplæg til diskussion, fortæller Jehan Ettema.

»Beslutningen om at producere kvier eller ej skal jo helst tages på et så oplyst grundlag som muligt. Derfor kan man lege med forudsætningerne og tage en diskussion om det er muligt at opnå den beregnede pris eller om man kan påvirke omkostningerne yderligere« mener Jehan Ettema.

Det simple værktøj baseres på den store SimHerd-model og Jehan Ettema håber, at lanceringen af et gratis værktøj øger synligheden af SimHerds øvrige produkter.

App-en præsenteres netop nu på VikingDanmarks regionsmøder.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.