Ny diagnostik skal mindske antibiotikaforbrug
Der er udsigt til et lavere antibiotikaforbrug i landbruget og færre fejlbehandlinger af både køer, får og grise med et nyt projekt, der gør det nemmere at diagnosticere sygdom hos landbrugsdyr.

Forskere fra Københavns Universitet arbejder med støtte fra NaturErhvervstyrelsen på at udvikle nye diagnosemetoder, som skal gøre det hurtigere og nemmere at afgøre, om en kalv, en ko eller en gris er syg.
 
Ved hjælp af et særligt udviklet diagnosekit skal dyrlæger i fremtiden hurtigt kunne stille en mikrobiologisk diagnose – baseret på en prøve fra dyret – i deres egne praksisser. Mikrobiologiske tests er i dag dyre, og det tager lang tid, før man får svar. Derfor bliver diagnoserne oftest stillet klinisk på baggrund af dyrlægernes vurderinger på stedet, og dermed øges risikoen for forkert diagnose og forkert medicinering.

Risikoen for forkert behandling falder

Det skal projektet ”Diagnostiske metoder til brug i veterinær praksis” gøre op med. Det vil give landmanden et hurtigt svar på, om hans dyr er syge, så han kan sætte ind med den rette og målrettede behandling, forklarer John Elmerdahl Olsen, projektleder og professor ved Københavns Universitet.
 
”I dag diagnosticerer dyrlægen ud fra kliniske tegn og giver derefter landmanden lov til at behandle videre med det valgte antibiotikum. Derfor kan der gå lang tid, før dyrlægen opdager, at behandlingen er forkert, Eller der kan gå lang tid, inden landmanden selv opdager, at behandlingen ikke virker. Af den grund ville det klart højne dyrevelfærden, hvis vi kan undgå, at dyrene går rundt i en lang periode uden at blive raske, fordi behandlingen ikke har virket”, siger John Elmerdahl Olsen.

Mere målrettet brug af antibiotika

Udvikling af mere præcise diagnosticeringsmetoder er vigtige i forhold til mere målrettet brug af antibiotika. Metoden vil bidrage til reduceret brug af antibiotika og dermed mindske risikoen for udvikling af resistente bakterier. Samtidig vil en mere præcis behandling af syge dyr være en gevinst for landmanden.
 
”Projektet kan være med til at nedbringe brugen af antibiotika i landbruget og har nogle vigtige perspektiver i forhold til resistensproblematikken. Samtidig er der en økonomisk gevinst for landmanden. Derfor er det et oplagt projekt for GUDP-bestyrelsen at støtte,” siger Mikael Thinghuus, der er bestyrelsesformand for Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP.

GUDP har bevilget syv millioner kroner til projektet. Pengene går til at udvikle et særligt rør, som dyrlæger kan indsamle mikrobiologiske prøver i, når de er ude på en bedrift. Derefter kan dyrlægen tage prøven med til sin praksis og gennemføre er hurtig analyse uden at skulle have prøven forbi et laboratorium.

Den tidsbesparende proces er ikke kun en gevinst for landmandens virksomhed, dyrevelfærden og forbrugerne, den kommer også samfundet og klimaet til gavn, påpeger professor John Elmerdahl Olsen.

”Samfundet som helhed vinder på, at landbruget kan producere det samme med færre dyr. Det betyder, at der for eksempel er færre køer til at udlede metan, hvilket mindsker landbrugets samlede CO2-udslip,” siger han.

Faktaboks

Projekttitel: Diagnostiske metoder til brug i veterinær praksis (VetDiagnostik)

 

Projektdeltagere: Københavns Universitet, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi, LVK Dyrlæger, DNA-Diagnostik.

Projektperiode: 01-10-2016 til 31-03-2020

Bevilget beløb: 7.000.289 kr.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.