Ny forskning: Malkekvægsbøffer skåner klimaet

Oksekød er kendt som en stor klimasynder blandt fødevarer, men i en ny livscyklusanalyse konkluderer forskere fra Aarhus Universitet, at oksekøds samlede klimabelastning er mere nuanceret end som så.

En stor bøf med bearnaise og sprøde fritter er - at dømme ud fra bistroernes menukort - noget mange danskere sætter pris på. Men nogen sidder måske med en snert af dårlig samvittighed, fordi de i årevis har hørt, at oksekød af en af de mest klimabelastende fødevarer, man kan vælge.

Så sort og hvidt er det dog ikke.

Det viser ny forskning fra Institut for Akroøkologi ved Aarhus Universitet.

13 slags oksekød er analyseret

Undersøgelsen, der er foretaget af Aarhus Universitet for Landbrug & Fødevarer med støtte fra Kvægafgiftsfonden, afdækker den samlede klimabelastning ved oksekødsproduktion i en såkaldt livscyklusanalyse.

Der er set på miljøparametre som foder- og energiforbrug, kvælstofudledning, brug af areal og meget mere.

Ifølge ledende forsker på projektet, lektor Lisbeth Mogensen, fra Aarhus Universitet, har instituttet tidligere undersøgt klimaaftrykket fra oksekød, men det er nyt, at de har foretaget analysen på 13 forskellige varianter af oksekød og samtidig inddrager flere miljøparametre. Det nuancerer resultatet betydeligt, lyder forskernes konklusion til foodculture.dk


Malkekvæg er mindre miljøbelastende

Analysen viser, at den samlede klima- og miljøbelastning er cirka en tredjedel lavere ved produktion af kalve og ungkvæg af malkekvægrace som ved produktion af kødkvægskalve

”Det skyldes især foderforbruget, der ved kødkvægsproduktion er større pr. kg kød end ved malkekvægsproduktion,” siger Lisbeth Mogensen og forklarer, at foderet i kødkvægsproduktionen udelukkende går til at opfede kalve. I malkekvægsproduktionen har det derimod en ekstra dimension, hvor det først og fremmest skal bruges til at fremme mælkeproduktionen som konsumprodukt – det øger udnyttelsen af foderet.

Samtidig viser undersøgelsen dog, at kødkvægsproduktion i modsætning til malkekvægsproduktion kan fremme biodiversiteten i naturen, det vil sige mangfoldigheden af eksempelvis planter. Biodiversiteten bliver højere på flerårige græsmarker, der afgræsses af drøvtyggende kvæg, end på marker med etårige afgrøder som korn, der bruges som foder i malkekvægproduktionen.


Kødbranchen: Vi vil gerne gøre det bedre

Undersøgelsen sætter hele kæden fra kalv til køledisk ind i et bæredygtighedsperspektiv. Det forklarer sektordirektør Allan Munch Mortensen fra Kødbranchens Fællesråd, der repræsenterer kreaturslagterierne i den danske oksekødssektor og hører under Landbrug & Fødevarer

”Der er mange positive ting forbundet med oksekødsproduktion - herunder naturpleje, biodiversitet og indtægter i yderområder i Danmark, og det er årsagen til, at vi har valgt at få lavet en livscyklusanalyse af dansk oksekød,” siger Allan Munch Mortensen og uddyber:

”Oksekød fra dansk kvæg er blandt det meste klimavenlige i Europa, men vi kan ikke afvise, at der generelt er høje CO2-udledninger forbundet med forbruget af oksekød, så selvom vi havde en formodning om, at vi faktisk lå ret godt, vil vi gerne se, om vi kan gøre endnu bedre”.

Kødbranchens Fællesråd mener, at den danske oksekødsproduktion er klimavenlig i et internationalt perspektiv – især fordi en stor del af køerne opfylder to formål, nemlig at producere både kød og mælk.


Lækre bøffer belaster klimaet

Videnschef Torben Chrintz i Danmarks grønne tænketank Concito er enig i, at kødet fra mælkeproduktionen skal udnyttes optimalt, så det ikke går til spilde, men derudover er det ikke så ligetil.

”Det vil altid være efterspørgslen på mælk, der styrer det, og du kan ikke bare sig til forbrugerne, at de skal drikke mere mælk, så der kan blive produceret noget mere kød,” siger Torben Chrintz til foodculture.dk

Desuden har kødet fra malkekvæg, der ofte bliver brugt til hakket kød, ifølge Torben Chrintz, ikke nødvendigvis har samme sensoriske kvaliteter som kød fra kødkvæg.

”Dansk oksekød klarer sig bedre i klimaberegninger end oksekød fra Sydamerika. Til gengæld er det sydamerikanske kød kendt for at have en meget høj spisekvalitet. Det er et dilemma og uheldigt for klimaet at jo mere CO2, der skal bruges til fremstillingen, jo bedre er spisekvaliteten,” siger videnschef Torben Chrintz fra tænketanken Concito.


Concito: Spis mindre oksekød

Concito anbefaler, at forbrugerne ikke overdriver forbruget af oksekød. De bør i stedet gå efter mere klimavenligt kød som fjerkræ og fisk, der kun udleder en tiendedel af den CO2, oksekød udleder.

”Jeg synes, det er langt vigtigere at anerkende, at oksekød har en stor CO2-udledning, ligegyldigt hvordan man end kigger på det. Mellem kvægracerne er der forskelle, men det er ikke sådan, at man nå frem til at oksekød er godt for klimaet,” siger Torben Chrintz.


Potentiale i at bruge hele koen

Forskerne fra Aarhus Universitet påpeger, at en del af de mulige spiselige dele fra slagtekvæget går tabt i produktionen, der er derfor klimapotentiale i at udnytte mere fra dyrene.

”Når et kreatur slagtes er det kun cirka halvdelen af dens levende vægt, der ender som spiselige produkter. Hvis det er muligt at øge andelen af levende vægt, der kan udnyttes, vil det have stor betydning for kødproduktionens klima- og miljøbelastning målt pr. kg spiseligt produkt,” siger lektor Lisbeth Mogensen fra Aarhus Universitet.

Det er muligt at øge andelen af spiselige produkter, hvis nye forarbejdningsmetoder indføres, og nye markeder kan opdyrkes. Det kræver, at man kan åbne forbrugernes øjne for alternative udskæringer og tilberedningsformer, ligesom man ser det i eksporten af biprodukter fra svineproduktionen til andre lande.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.