Nyere undersøgelser, viser at køer med høj hulscore ved kælvning kan have nedsat drægtighedsrate ved senere insemination. Arkivfoto.Parret, Steve og Carolyn Cope, har efter at have opkøbt nabogården, omdannet denne til overgangsstald for drægtige køer.
Førhen arbejdede de med et selv-døbt, "lige i tide" system, hvor køerne, som var tæt på kælvning blev overført til drægtighedsstalde omkring 14 dage før kælvning.
"Vi havde udvidet vores antal af køer, og prøvede at forbedre overgangen, men pladsen var bare ikke god nok. Så da nabogården kom til salg, virkede det som det mest oplagte at lave den om til opstaldning af overgangskøer," siger Steve Cope til Farmers Weekly.
Efter at have omdannet nabogårdens faciliteter til goldkostalde, blev de første goldkøer, som snart skulle kælve, rykket ind i slutningen af sommeren sidste år. Køerne har nu minimum 3 uger i goldkostalden før kælvning.
Fordele med de nye tiltag
Ifølge parret giver goldkostalden de drægtige køer mere ro før kælvning.
Det kommer både af, at køerne rykkes i hold og ikke overføres en og en, dette gør at de er mere stabile socialt.
Desuden slipper køerne for det daglige stress og jag, der er hos de malkende køer.
Goldkostalden er bygget ud fra en amerikansk model, og er designet til at reducere stress og opretholde social stabilitet.
Køerne rykkes ind i hold af 10 tre uger før kælvning og bliver sammen i grupper ind til de kælver.
Siden introduktionen af de nye stalde er der set markant forbedring i drægtighedsrater, samt at køerne når deres maksimale mælkeproduktion tidligere.
Køerne er gået fra at nå deres toppunkt på dag 94, 66 og 60 for første, anden og tredje laktation, til at de når toppen allerede på dag 75, 54 og 52.
Kælvning og kolostrum
Køerne bliver i stalden indtil de kælver og bliver ikke flyttet før mindst to timer efter.
Medarbejderne på gården sørger for ikke at interagere med koen medmindre hun har problemer i løbet af kælvningen.
Ifølge både Steve Cope og John Cook, som et teknisk konsulent hos World Wide Sires, kan det skabe komplikationer, hvis man håndterer eller forstyrrer en ko i løbet af kælvningen, især i de første stadier.
Fordi koen er et byttedyr, vil det, at hun isoleres fra flokken eller håndteres, blive set som værende en trussel, og hun vil forsøge at udsætte kælvningen ved at blokere sine kontraktioner.
"Størstedelen af alle dystoki-tilfælde sker, fordi medarbejdere håndterer koen forkert," siger John Cook.
Håndtering af kalvene
To timer efter kælvning bliver køerne malket, og kalven bliver fodret med ca. 4 liter kolostrum.
På den opkøbte nabogård har parret ombygget en eksisterende bygning til opstaldning af kalvene.
I de første 10-14 dage er kalvene opstaldet individuelt og håndfodres, før de bliver opdelt i grupper af 20-24 kalve i stier med drikkeautomater.
Ifølge parret selv har de set en drastisk forbedring i vækst efter at være gået fra at fodre i trug til at fodre med drikkeautomat.
Ligesom hos køerne vil parret gerne forsøge at holde kalvene socialt stabile, så efter der etableret grupper, bliver kalvene i disse.
Drikkeautomaterne er programmeret til at kalve som er afvænnet ikke får adgang til mælk.
Efter 3 til 4 måneder flyttes kvierne væk til opdrætter.
Relaterede artikler
Kommentarer