Ny masterclass for fremtidens landbrugsledere

Den 23. februar 2016 starter Seges Akademi og Patriotisk første hold i Masterclass i Strategi og Forretningsudvikling.

En klar strategi og kompetent strategisk ledelse. Det er de væsentligste årsager til, at nogle landmænd og andre virksomhedsledere præsterer på et højere niveau med deres virksomhed end deres kolleger – og det uanset konjunkturudviklingen.

Derfor har Patriotisk og Seges Akademi valgt at etableret en såkaldt Masterclass i Strategi og Forretningsudvikling, som nu udbydes for første gang til ledere i landbruget.

»Masterclass er oprettet som et seriøst tilbud til landmænd, der vil udfordres og udvikle både sig selv og deres virksomhed,« siger uddannelseskonsulent Kirstine Simoni Faurholt, Seges Akademi.

Den nævnte masterclass vil give hver enkelt deltager konkrete værktøjer til at finde det næste gearskifte for den hjemlige virksomhed, uanset hvilken udfordringer eller udvikling virksomheden står overfor.

»På kurset vil deltagerne løbende arbejde med deres egen bedrift, så undervisningen bliver direkte brugbar i hverdagen. Man vil blive udfordret af underviseren og kolleger på sin tilgang til sin egen virksomhed, ligesom deltagerne skal være klar på at udfordre dig selv. Målet er, at alle bliver i stand til at realisere deres virksomheds fulde potentiale.«

Kurset udbydes i samarbejde med rådgivningsfirmaet Hildebrandt & Brandi, der har mange års erfaring i virksomhedsrådgivning på højeste niveau. Managementkonsulent Anders Madsen Pedersen er blandt underviserne på kurset.

Masterclass i Strategi og forretningsudvikling starter den 23. februar 2016. Kurset løber over 5 kursusdage, og afsluttes den 5. april. Alle dage holdes på Tøystrup Gods på Fyn. Alle datoer, program, pris m.v. kan findes på: https://www.seges.dk/produkter/akademi/kurser-til-landmaend/strategi-ledelse-udvikling/masterclass-patriotisk

Kurset er fuldtegnet, men der er stadig plads til få ekstra deltagere.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.