Ny rekord: Her er verdens dyreste tyr

Den amerikanske avlsbedrift Herbster Angus var i weekenden ude med den helt store tegnebog på en auktion i North Dakota, USA.

En Angus-tyr med navnet SAV America 8018 blev i weekenden solgt for hele 1,51 mio. US dollars, svarende til knap 10 mio. danske kr., på en auktion i North Dakota, 

Tyren er avlet på Scaff Angus Valley i North Dakota, som er drevet af Schaff-familien i fem generationer og med Angus siden 1942.

Med en 205-dages vægt på 507 kg er SAV America 8018 den tungeste tyr Schaff-familien har frembragt, skriver blandt andre netaviserne Drovers og Jordbruksaktuellt

Tyren var i ringen i seks minutter, før en køber var fundet med et rekordhøjt bud, der gør SAV America 8018 til verdens dyreste tyr. Den hidtidige rekord stod Schaff-familien også for med en Angus-tyr, der sidste år blev solgt for 800.000 US dollars.

Køberen af SAV America 8018 er Herbster Angus i Nebraska, som også er et velkendt navn i Angus-verdenen, med 300 Angus-køer og 15 tyre. Med købesummen får Herbster Angus ret til 80 procent af den nyindkøbte tyrs sæd, mens Schaffer-familien bevarer rettighederne til 20 procent.

Det vurderes, at SAV America 8018 kan producere op til 60.000 doser sæd pr. år. Med en skønnet pris på 50 US dollars pr. dosis vil tyrens indkøbspris kunne hentes hjem på få år. 

sbu

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.