Ny strategi: Økologer skal tjene mere

Økologer tjener ikke nok, selv om afsætningen går godt, og Økologisk Landsforening vil arbejde for bæredygtig økonomi.

Markedet for økologiske varer buldrer af sted, men alligevel har de økologiske landmænd ondt i økonomien. Det påpeger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, der holdt beretning på foreningens generalforsamlling i Vingsted fredag formiddag.

»Det hænger ikke sammen, det skal ændres,« siger han.

Derfor er bæredygtig økonomi nu blevet et strategisk indsatsområde i foreningens nye strategi, som skal vedtages på generalforsamlingen.

COOP aftalen en milepæl

Foreningen sigter på at forbedre økologers økonomi ved at arbejde for højere udbytter og bedre dyrkningssikkerhe. Nye ejer- og samarbejdsformer er også en del at strategien.

»Vi etablerer en ny strategisk driftsøkonomirådgivning, der understøtter økologernes driftsform,« siger Per Kølster.

Økologisk Landsforening arbejder mod målene blandt andet ved fremover at intensivere det politiske arbejde og det afsætningspolitiske arbejde, der forbedrer adgangen til butikshylderne. Desuden arbejder de for fair samhandelsbetingelser.

»Aftalen med COOP, er en milepæl,« understreger Per Kølster.

En milepæl fordi Coop sætter priserne ned for forbrugerne mens afregningsprisen til landmanden stiger. Det har dog også gjort økologer nervøse, for vil lavere priser til forbrugere ikke på sigt give lavere afregningspriesr?

»Det er helt legitimt at se skeptisk på prisnedsættelser, når vi har vænnet os til hver dag at kæmpe mod negative prisspiraler og billigere varer for at få en fair pris. Men når virkelighede er en brutal prisfikseret fødevarekultur, der presser værdien ud af produkterne, så er det en nyskabelse af rang, at vores aftale med COOP skåner vores producenter og samtiden gør prisforskellen mellem øko og konventionelle varer mindre,« pointerer han.

Ifølge Per Kølster er aftalen en succes, og foreningen vil også i det kommende år arbejde strategisk for flere politiske og markedspolitiske landvindinger, der udligner priser og giver en fair fordeling af forbrugerkronen.

Emneord økologi

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.