Ny teknik skal hurtigt finde årsag til sygdom hos kalve

Forskerne har fundet en ny metode til at undersøge, hvilke smitstoffer der gør kalvene syge, en såkaldt Fludigm PCR.

Det fortalte professor Lars E. Larsen, Københavns Universitet, på årets Kvægkongres i Herning. 

Den gamle metode undersøgte én prøve ad gangen, mens den nye metode kan undersøge over 9.000 prøver. Det gør den nye prøvemetode billigere og hurtigere. 

Metoden til at finde årsagen til sygdommen er at tage prøver fra besætningen hver måned i bestemte staldafsnit. På den måde bliver det nemmere at finde ud af, hvilke smitstoffer der giver problemer. 

Smitstoffer arbejder sammen

Smitstoffer er det, som gør kalvene syge. Det er både bakterier, virus og parasitter. 

Kalve kan blive syge af mange forskellige smitstoffer, fx coronavirus, cryptosporidier og Mycoplasma. 

Hvis blot én kalv ikke får nok råmælk, så vil den kunne blive syg, og hvis først én kalv er syg kan den lave flere smitstoffer og smitte de kalve, som ellers var godt immuniseret, så de bliver syge.

Smitstofferne samarbejder om at gøre kalvene syge. Ofte starter sygdomsforløbet med, at kalven får en virus. Virusset gør kalven lidt syg og svækket. Dette giver mulighed for at en bakterie kan komme til, og kalven bliver mere syg. Nu er kalven meget svækket - og en anden bakterie ser sit snit til at smitte kalven. Det kan kalven ikke holde til, og dør.

Heldigvis ender det ikke altid med, at kalven dør.

Både kalvens eget immunforsvar, samt behandlinger med smertestillende og antibiotika fra landmand og dyrlæge kan nemlig hjælpe kalven til at blive rask.

Risikoen for syge kalve påvirkes ikke kun af råmælk, hygiejne og management. Jo flere dyr man samler, og jo mere man blander kalvene rundt mellem hinanden, jo større risiko er der for at de bliver syge. 

Det skyldes, at hver kalv kan have forskellige smitstoffer, og jo mere kalvene blandes, jo mere blandes smitstofferne. 

Nogle gange er det nemt at finde ud af, hvilket smitstof som gør kalvene syge. Men langt de fleste gange er det svært, og undersøgelser af prøver fra kalvene giver ikke et klart svar. 

egen besætning som sammenligning

I det følgende et eksempel: Hver måned med start januar tager vi en prøve fra de kalve, der er en måned gamle. På den måde tager vi prøver af nye kalve hver gang. 

I denne besætning findes ofte coronavirus og Pasturella, dog er kalvene ikke syge.

I juni ses en øget forekomst af lungebetændelse. En ny prøve viser, at besætningen har brsv, coronavirus og Pasturella.

Coronavirus og Pasturella har man haft det mest af tiden, og derfor må man formode at brsv er det smitstof, der giver problemer med lungebetændelse, se illustration herunder. 

Figur 1. Illustration over smitstoffer ved kalve på en måned. Rød er fund af smitstof, grøn er ingen fund af smitstof. Opstillet eksempel.

Udarbejdet af Dortea Dencker Hansen med inspiration fra Lars E. Larsen. 

Man kan altså med denne nye metode holde øje med, hvilke smitstoffer man normalt har i besætningen, og hvilke smitstoffer som er nye - og som skaber problemer for kalvene. Dermed får man sin egen besætning som reference til de smitstoffer, der findes ved sygdomsudbrud. 

Forskellige smitstoffer kan behandles og forebygges på forskellige måder. Antibiotika virker kun mod bakterier og ikke virus, som kalvene ofte er syge med. Vacciner virker ikke mod "lungebetændelse", men på enkelte smitstoffer. Derfor er det en god hjælp at vide, hvilken smitstof som gør kalvene syge. 

I løbet af de næste år udføres forsøg for at optimere prøvetagning bedst muligt, samt finde ud af cost-benefit.