Nye malkerutiner giver mere mælk og mindre arbejdstid
DeLaval leverede ikke bare en ny malkestald til Mike Timmermann, men også vigtige input til nye malkerutiner, der gav mere effektive arbejdsgange og højere mælkeflow på Fristrupminde. Det handler i følge DeLavals nye tekniske chef om at bede koen pænt om mælken. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i magasinet KVÆG, december 2018.

Mælkeflowet og faste malkerutiner er i fokus på Fristrupminde af flere årsager. Dels sparer det arbejdstid, dels øger det kapaciteten, og endelig er der også gevinster for sundhed og trivsel, når køerne malkes med den rette forberedelsestid og helt ens fra gang til gang.

Udskiftningen af et ældre malkeanlæg til et nyt fra DeLaval i den eksisterende 2x10-malkestald gav sammen med et kritisk blik på malkerutinerne i samråd med Leif J. Jensen, ny teknisk chef hos
DeLaval, både et endnu højere mælkeflow og mere mælk.

Det begyndte egentlig med behovet for en ny køletank, for siden overtagelsen er mælkemængden mere end fordoblet fra de oprindelige 1,4 millioner på Fristrupminde nær Haverslev, som Mike Timmermann og hustruen Conny overtog i 2014.

Det skyldes en besætningsudvidelse fra 180 til 250 holstein-årskøer, en markant ydelsesstigning samt en ambitiøs femårsplan for at optimere bedriften og indtjeningen.

Det gamle malkeanlæg var fra 2001 og slidt, men det var i udgangspunktet slet ikke på tale at udskifte det. Men tillægget for uafhængig afhentning af mælken som følge af den nye køletank fra DeLaval med den game køletank som buffertank kunne betale et nyt malkeanlæg, som flere leverandører gav tilbud på.

»Det viste sig, at DeLavals tilbud passede os bedst, blandt andet fordi vi kunne få den teknik, vi ønskede uden at skulle tilkøbe ekstra«, forklarer Mike Timmermann om bedriftens nye og ganske enkle 2 x 10-malkestald med fast exit, som blot er udstyret med flowmålere.

»Jeg vil gerne bruge mange data i driftsledelsen, men jeg er ikke indstillet på at betale ekstra for at samle data op, som ikke er nødvendige. Jeg kigger rigtig meget på, hvor vi kan spare, og hvor vi kan opnå sikre gevinster, så jeg køber kun ’supermodellen’, hvis jeg kan udnytte den fuldt ud og samtidig også tjene penge på den«, tilføjer han.

Det er muligt senere at tilkøbe nye funktioner, hvis de viser sig lønsomme.

De to malkere forbereder fem køer ad gangen i faste rutiner, og det giver den optimale forberedelsestid på 90 til 110 sekunder. Resultatet er højere mælkeflow, kortere vente- og malketid samt færre arbejdstimer
brugt på malkning.

Beder pænt om mælken

I arbejdet med at kigge malkerutinerne efter, har Leif J. Jensen, ny teknisk chef hos DeLaval, bistået ved at følge malkningen og give input.

Den mest markante ændring er, at der nu malkes for inden for-skumning og aftørring af patterne. Før skete forskumningen som det første, hvorefter der blev malket for og aftørret.

»Det giver 15-20 sekunders ekstra forberedelsestid og gør, at koen er mere klar, når malkesættet sættes på. Man kan sige det på den måde, at hvis man beder koen pænt om mælken, så leverer hun også«, forklarer Leif J. Jensen.

Nyttigt tjek af malke-rutinerKvæg Lørdag 5. januar 2019 · 00:00

Der forberedes fem køer ad gangen af de to malkere. Samtidig er der blevet arbejdet med at lære alle malkere at følge de samme rutiner, så køerne oplever en helt ens malkning uanset hvem, der er på arbejde.

Gevinsterne har været hurtigere malkning og dermed et reduceret arbejdskraftforbrug. Desuden er koflowet ind og ud af malkestalden nu hurtigere.

Ingen ko venter mere end en halv time på at blive malket. Alt i alt har det givet en ydelsesstigning fra 11.000 kg EKM/årsko i januar til i dag 13.500 kg EKM/årsko.

Medvirkende har desuden været, at der siden oktober 2017 er malket tre gange i døgnet.

»Så ydelsesstigningen skyldes ikke kun det nye anlæg eller de nye rutiner, men er en kombination af flere faktorer «, understreger Mike Timmerman.

15.000 kg er muligt

Der er ikke set stigende antal yverbetændelser eller andre negative følger af at malke for som det første - før for-skumning og aftørring. Celletallet ligger på knap 200.000 i snit med et realistisk mål om at nå
150.000.

Forventningen er, at der næste år ikke længere er køer med under fi re kg mælk i minuttet i starten af malkningen. Den samlede arbejdstid for malkningen er, trods den ekstra malkning, faldet fra fra 10 til 12 timer pr. mand til 8 til 10 timer. Trods ydelsesstigning og den ekstra malkning.

Det har blandt andet frigjort tid for Mike Timmermann til andre opgaver.

Men en slags ’luksusproblem’ har været, at rørdimensioneringen i malkestalden viste til den knebne side i takt med, at mælkeflowet øgedes, og ydelsen steg med de nye malkerutiner.

»Det er nu ikke DeLavals skyld, for vi er blevet meget bedre til at malke, og jeg vil mene, at vi kan nå 15.000 kg EKM pr. årsko inden for to til tre år, når vi har fået optimeret hele vejen rundt«, siger Mike Timmermann.


Leif J. Jensen er ny teknisk chef hos DeLaval og har fokus på teknisk optimering og rådgivning.

Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i magasinet KVÆG, december 2018.

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.