Nye salmonellaregler træder i kraft på mandag
På mandag træder en ny bekendtgørelse for salmonella Dublin i kvægbesætninger i kraft.

Fødevarestyrelsen har nu fastlagt samtlige ændringer i den nye salmonellabekendtgørelse, som blev varslet midt i september måned. Dermed er bl.a. den udvidede lavprævalente zone, gældende fra mandag ligesom øgede krav om blodprøvning af dyr fra kviehoteller.

Den lavprævalente salmonellazone
Den lavprævalente zone omfatter fra mandag den 26. oktober 2015 således Fyn, Sjælland, øerne, områderne nord for Limfjorden inklusiv Mors samt den midterste del af Østjylland omfattende en bue ind i landet fra Randers Kommune til Haderslev Kommune med Ikast-Brande Kommune som den vestligste.

Se et Danmarkskort med de høj- og lavprævalente områder i stor størrelse her.

Adskillelsen af zonerne er defineret af kommunegrænser. Formålet med zonerne er at inddæmme de smittede områder, så smittespredningen begrænses, og besætningerne i niveau 1 beskyttes bedst muligt.

Reglerne for zonerne
Reglerne for den høj- og lavprævalente zone er sådan, at det ikke er tilladt at flytte dyr fra den højprævalente til den lavprævalente. Udvidelsen betyder dermed, at landmændene i de nye lavprævalente områder vil kunne sælge dyr til hele landet. Hvis man bor i det lavprævalente område, er det således vigtigt at være opmærksom på, hvor dyrene stammer fra, hvis man køber ind. Tilsvarende skal man være opmærksom på, hvor dyrene skal hen, hvis man sælger dyr fra det højprævalente område.

Hvis man har dyr i begge zoner
Som udgangspunkt er det som nævnt forbudt at flytte dyr fra det højprævalente til det lavprævalente område. Der er dog nogle undtagelser.

• Man må som hidtil flytte kalve fra niveau 1 besætninger i det højprævalente til det lavprævalente område til opfedning i slagtedyrsbesætninger. Der er ikke længere krav om, at det skal være tyrekalve eller kvier af krydsningsrace, men modtagerejendommen må kun levere dyr til slagtning.

• Det vil også være muligt at flytte dyr i Jylland fra det højprævalente til det lavprævalente område mellem egne ejendomme. Det gælder også, hvis man inden 1. november 2015 har indgået græsnings- eller pasningsaftale (f.eks. kviepasning og naturpleje). 

Kontrakterne skal således være indgået inden 1. november 2015, og en kopi af disse skal indsendes til Fødevarestyrelsen.

Øgede og mere præcise krav til blodprøvning
Den nye bekendtgørelse indebærer desuden bedre overvågning af kviehoteller, kvieopdræt samt slagtekalve- og kødkvægsbesætninger. Således indføres krav om blodprøvning på kviehotellerne to gange årligt. Prøverne skal tages af dyr en måned efter indsættelse i besætningen.

For ejendomme med separat kvieopdræt bliver der krav om blodprøvning én gang årligt. For slagtekalve- og kødkvægsbesætninger øges frekvensen af blodprøver ved slagtning fra to til fire gange årligt. Formålet med at øge overvågningen i denne type besætninger er at opnå større sikkerhed for, at besætningernes salmonellastatus er fastlagt korrekt

Vil man have udtaget blodprøver i ikke-mælkeleverende besætning med henblik på at komme i niveau 1, skal blodprøverne fremover udtages af de yngste dyr over 3 måneder. Det er den aldersklasse, hvor der er størst chance for at finde en eventuel infektion. Det vil dog stadigt være muligt at benytte slagteblodprøver som niveaugivende blodprøver.

Ingen niveau 1-placering med høje værdier
Det vil med den nye bekendtgørelse ikke længere være muligt at få en malkekvægsbesætning placeret i niveau 1 ved blodprøvning af kalve, hvis bedriftens tankmælksværdier blot er under 40. Fremover kræves, at fire gyldige mælkeprøver alle skal være under 25 i gennemsnit.

Ændrede regler for transport af dyr
På transportområdet ændres reglerne således, at hvis der transporteres dyr fra flere forskellige ejendomme, skal dyr fra niveau 1-besætninger hentes først. Hvis der er dyr fra forskellige områder i samme transport, skal dyr fra lavprævalente områder hentes først. Også her er formålet at beskytte niveau 1-besætningerne bedst muligt.

Se hele bekendtgørelsen her.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.