Nyt fald: Mælkeprisen den værste i seks år på GDT-børsen

Auktionspriserne på Global Dairy Trade fortsætter nedad og rammer nyt lavpunkt.

Den new zealandske mælkebørs Global Dairy Trade (GDT) faldt med 3,5 pct. denne uge. GDT-prisen, der giver et fingerpeg om, hvordan det globale mælkemarked udvikler sig, er faktisk faldet til et nyt lavpunkt.

Efter fire auktioner med fald er prisen på det laveste niveau i næsten seks år.

Prisen er lavere end i december, der var et foreløbigt lavpunkt. Den 2. december var prisen på indeks 739. Herefter steg prisen igen, blandt andet på grund af tørke i New Zealand og Australien. Nu er den dykket igen og helt nede på indeks 730. Faldende er over hele linjen, blandt andet skummetmælkspulver er dykket i pris. Kun cheddar er øget i pris.

Vi skal helt tilbage til sommeren 2009 for at finde en GDT-pris, der var lavere. Dengang var priserne nede og ramme indeks 573.

Vi skal blot et år tilbage, til I februar sidste år, for at finde helt andre priser. Dengang var priserne over det dobbelte, nemlig indeks 1482.

Ifølge Milk Market Observatory, et overvågningsorgan under EU-Kommissionen, lurepasser køberne og dækker sig kun ind med korte kontrakter. Det får priserne til at falde.

Forleden var Danske Mælkeproducenter ude at efterspørge EU-tiltag for at håndtere udbuddet af mælk, efter EU's mælkekvoter ophørte.

Arlas ledelse har dog ikke samme ønske.

"Der er især tale om, at en negativ psykologi har ramt markedet," sagde koncerndirektør Jais Valeur, Arla, til LandbrugsAvisen.

Emneord mælk, mælkepriser

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.