Arkivfoto.Giv din kalv en Ibuprofen, når den er snottet, og du kan spare antibiotikaen.
Det er i hvert fald, hvad dyrlæge ved Københavns Universitet Nynne Capion har af personlige erfaringer fra landbohøjskolen.
Her har Nynne Capion flere gange behandlet kalve med NSAID tidligt i et sygdomsforløb. Og det med succes.
Hvis kalve får NSAID-preparater tidligt i sygdomsforløbet, kan man undgå, at sygdommen udvikler sig, bliver antibiotikakrævende og laver uoprettelige skader på lungerne.
NSAID står for ”Non Steroidal Anti-Inflammatory Drug” og er blandt andet præparater som Meloxicam, og de Ibuprofen-smertestillende, vi kender fra vores eget medicinskab.
Det er de erfaringer, som hun i løbet af de kommende måneder vil undersøge og teste på en række besætninger, sådan så hun kan se om det kan lade sig gøre i industribesætninger.
Virus snyder immunforsvaret
”Langt de fleste luftvejsinfektioner hos kalve starter med virus”, siger Nynne Capion.
Virussen laver inflammation i lunger og luftveje, og kalvens normale forsvar mod bakterier, immunforsvaret, kan ikke fange det, og kalven skal derfor behandles med antibiotika.
Selv om kalven behandles, vil der ske permanente skader på luftvejene, fortæller Nynne Capion.
”Jeg har set mange kalve, som er diagnosticeret med lungebetændelse, og som er startet behandling.” siger Nynne Capion og fortsætter:
”Men ofte er behandlingen startet for sent, og kalvene ender med irreversible forandringer i lungerne”.
Tidlig diagnosticering
Nynne Capions forskning går derfor ud på at diagnosticere kalvene i det virale stadie. Altså der hvor infektionen endnu kun er en virus og ikke er blevet til inflammation.
I det stadie har kalvene symptomer som feber og vandigt udflåd fra næsen. Og så er de ”triste”. På samme måde som mennesker er i starten af en forkølelse.
Hvis kalvene diagnosticeres allerede i dette stadie og gives NSAID-præparater, kan man understøtte kalvens immunsystem sådan, at kalven ved egen kraft kan slå virussen ned, inden den udvikler sig.
Hvis Nynne Capions projekt viser, at det virker i store besætninger som det har virket i mindre skala på Landbohøjskolen, så vil man kunne sænke antibiotikaforbruget, idet en del af kalvene aldrig vil nå til det bakterielle stadie og dermed vil undgå at få behov for antibiotika.
Nynne Capion oplyser, at de sidste aftaler med besætninger er ved at falde på plads. Projektet vil løbe over de kommende måneder, og der vil foreligge en endelig konklusion til foråret, eller senest til sommer.
Kommentarer