Nyt parasit-lægemiddel til kvæg skal injiceres

Eprecis Vet. er mod parasitter i kvæg.

Ceva Animal Health lancerer et nyt lægemiddel, Eprecis Vet., til injektion mod parasitter i kvæg.

Ifølge Ceva Animal Health har det nye middel også effekt på andre sugende parasitter som eksempelvis stikfluer, lus og visse skabsmider.

Eprecis vet. er baseret på det samme aktivstof (eprinomectin), som allerede findes i markedsførte lægemidler, men adskiller sig markant, da det skal injiceres i hvert enkelt dyr, hvorved forbruget af aktivstof kan reduceres betragteligt.

Efter injektion ved kvægbrugeren, at alle dyr har fået den rette mængde, og at aktivstoffet ikke kan slikkes bort af andre dyr, eller på anden måde mistes til omgivelserne, og derved nedsætte virkningen og øge risikoen for resistensudvikling i parasitterne.

Eprecis vet. må anvendes til såvel drægtige som lakterende køer. Aktivstoffet udskilles ikke i mælken, og der er derfor ingen tilbageholdelse af mælken fra behandlede malkekøer.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.