Nyt projekt skal afdække forlænget laktation

Det vil gavne klimaet, bundlinien og ansigtet udadtil, hvis danske køer kælver færre gange og lever længere. Samtidig vil det lette presset på kalvemarkedet, hvis der udbydes færre spædkalve til salg.

Sådan kridtede sektordirektør Ida Storm og formand Christian Lund, L&F Kvæg, perspektiverne i at indføre forlænget laktation op tidligere på året. Og nu er der ny forskning på vej, som skal afdække mulighederne i at give køerne flere malkedage mellem kælvningerne.

AU Foulum har netop fået bevilget penge af Mælkeafgiftsfonden til et fire-årigt projekt, hvor man vil udvikle værktøjer til at udpege de køer, som egner sig til forlænget laktation.

I projektet indgår også dataopsamling fra op mod 50 besætninger, hvor forskerne vil udpege 15 køer pr. besætning, som skal have forlænget deres laktationer.

Ressourcer

Ved at forlænge køernes laktationer opnås færre kalve og færre golddage i besætningen, og det er ifølge seniorforsker Troels Kristensen, AU Foulum, interessant i forhold til kvægbrugets samlede ressourceudnyttelse.

Han peger på, at udledningen af kvælstof og klimagasser opgjort pr. kg mælk vil falde, hvis det er muligt at bibeholde den samlede mælkeproduktion ved overgang til forlænget laktation.

Det sparede foder og de ledige staldpladser som følge af færre opdræt og goldkøer kan endvidere udnyttes til flere køer, hvorved bedriftens samlede mælkeproduktion kan øges, fortæller Troels Kristensen.

Egnede køer

Et andet aspekt ved forlænget laktation er muligheden for at skåne køerne ved goldning, hvor den nuværende gennemsnitsydelse på 11.000 kg EKM pr. ko betyder, at mange køer skal goldes med en høj dagsydelse.

»Hvis køerne malker længere, kan de goldes med en lavere ydelse til gavn for deres trivsel«, vurderer Troels Kristensen.

Dyrlæge med speciale i reproduktion hos VikingDanmark, Line Fruergaard-Roed, forstår synspunktet. Men hun ser ikke problemet i praksis.

»Håndværket på bedrifterne er så godt, at man godt kan håndtere, at højtydende køer skal goldes med meget mælk, kælve igen og starte en ny laktation«, mener hun.

Ud fra en økonomisk betragtning og flere beregninger i programmet SimHerd kan hun ikke anbefale forlænget laktation.

»Vores køer har det største økonomiske potentiale i starten af laktationen, hvor forskellen mellem indtjeningen på mælken og udgiften til foder er størst. Derfor er det i et økonomisk perspektiv mest interessant at få køerne så hurtigt så muligt tilbage til kælvning og en ny ydelsestop«, forklarer hun.

Skal økonomien tippe til fordel for forlænget laktation, skal prisen på levedyr, herunder spædkalve, falde kraftigt.

»Vi skal formentlig derhen, hvor det først giver mening, hvis vi skal betale for at komme af med kalvene«, vurderer Line Fruergaard-Roed.

En løsningsmulighed

Kvægformand Christian Lund er ikke overraskende tilfreds med, at der nu igangsættes yderligere forskning af forlænget laktation. Han ser bl.a. frem til, at der udarbejdes en liste, som kan hjælpe med at udpege egnede køer til forlænget laktation.

Han forventer ikke, at forlænget laktation alene kan løse problemstillingen med overforsyningen af kalve.

»Det er et af flere værktøjer, som man kan overveje at implementere derhjemme, og jeg hører allerede, at flere er begyndt eller har erfaring med metoden«, siger han.

Christian Lund anerkender, at der skal kigges på løsninger af de ekstra køer i brunst, og her kan en spiral måske være en løsning.

At markedet for levekvæg og slagterinoteringer kan nå at vende inden forlænget laktation er implementeret, er han bevidst om.

»Men vi må ikke afstå fra at være forandringsparate. Vi skal flytte os og selv agere, for vi kender ikke afsætningssituationen på længere sigt«, siger Christian Lund.