Oksekødspriser i døsig feriestemning

Noteringen for kreauturer og ungtyre er uændret fra sidste uge.

Markedet for okse- og kalvekød går uforandret langsomt på stort set alle markeder, skriver Danish Crown Beef i en markedskommentar.

Sommerferien begynder med udgangen af denne uge, og der er begyndende feriestemning hos kunderne.
 
På hjemmemarkedet er det svært at fastholde priserne, og der skal arbejdes hårdt for at få ordrene i hus. Det skyldes blandt andet en meget lille kampagneaktivitet, og det sætter sig hurtigt i alle led.
 
Historisk set er sommerferieperioden svag, og priserne kommer derfor ofte under pres, og så plejer det at vende, når august nærmer sig, lyder det fra Danish Crown Beef.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.