Omskiftning i vejret kan føre til klovbrandbylder

Klovbrandbylder øger risiko for udsætning markant.

Skift fra hedebølge til køligere og mere vådt vejr kan øge risikoen for klovbrandbylder, når drivvejene bliver mere våde, så bakterier kan trives, skriver Økologirådgivning Danmark i et nyhedsbrev. Der er derfor grund til at være mere lidt mere opmærksom på klovlidelser nu.

Malkekøer med klovbrandbylder mister op mod et kilo mælk dagligt, og de har helt op til 3,5 gange større risiko for at blive udsat, viser resultater fra SEGES Innovation

Klovbrandbylder ses som akut opstået stærk halthed og/eller, varm, rød og øm hævelse fortil på kloven.
Hævelsen kan strække sig op ad piben og oftest har koen feber. 

Hvis en klovbrandbyld ikke opdages og behandles i tide, kan den sprede sig ind i vævet ved den forreste del af klovspalten, og så bliver den sværere at få ram på med behandling. Ofte opdages klovbrandbylder for sent.

Klovbrandbylder behandles med antibiotika og ved valg af antibiotika skal der tages højde for, hvor fremskreden sygdommen er, og hvilke strukturer der er involveret. Spørg dyrlægen.

Koen skal have smertestillende medicin for at komme i gang med at æde igen. 

Vask kloven grundigt og giv forbinding på med antibakteriel salve. Hvis det ikke hjælper, skal der sættes ind med en anden behandling.
 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.