Opdeling i fire fodergrupper har optimeret sparsomt foder

Af Heine Kuhr, mælkeproducent - fortalt til Frederik Thalbitzer

Vi snakker meget om tørken, men den er trods alt ikke alvorlig endnu. Vi har dog hele tiden sagt, at vi kan klare et år med tørke, men ikke to, så i år skal afgrøderne give normalt, ellers bliver det virkelig et problem. Så vil det koste dyrt på bundlinjen.

Det første slæt som skal tages om en til to uger mangler den lille fine vækst i bunden og vil være mindre end normalt, men kommer der regn senere, kan det stadig blive en normal eller god høst. Det får vi brug for. Der er ikke lagre at tære på, så vi skæver meget til vejrudsigten.

Fire fodergrupper

Efter sidste års tørke har vi haft stor glæde af vores avancerede fodringssystem, Triomatic.

Vi har delt malkekøerne i fire fodergrupper, og så optimerer vi foderet i forhold til hver gruppes behov.

Sidste år fik vi bjærget nogle slæt, som ikke var noget for en højtydende malkeko. Foderanlægget gør, at vi nemmere kan lave mange blandinger og differentiere kvaliteterne, så vi ikke skal spæde til med en masse indkøbte fodermidler. Ved at lave fire blandinger frem for én, slipper vi for, at en ko med lavere ydelse får for meget af den gode ensilage uden at kunne lave den til mælk, og at en ko med høj ydelse får nok af den bedste ensilage, så man udnytter dens potentiale.

21 timer i døgnet

Det svarer til at lave fire forskellige blandinger i en fodervogn – men det ville vi jo aldrig gøre. Vores Triomatic er en fodervogn i miniudgave, som får en recept og selv blander foder i små portioner ad gangen og fodrer automatisk ud via en hængebane.

Den arbejder 21 timer i døgnet og kører ud 30 gange om dagen – men helt automatisk.

Vi fylder bare vores store magasiner med foder, og så kører den selv hen og tager det, der skal til. Det er ligesom et blandeanlæg på en betonfabrik.

Kommer til sin ret i ekstreme år

Når der bare er masser af den gode kvalitet, betyder det ikke så meget, men i usædvanlige år med slæt, der ikke alle er så gode som sidste år, kommer anlægget til sin fulde ret, fordi vi ikke giver køerne noget, de ikke kvitterer for.

På samme måde kan man sige, at når mælken er dyr og foderet billigt, betyder det ikke så meget, men når det er omvendt – billig mælk og dyrt foder er det godt at kunne optimere foderet så man ikke bruger noget, der er unødvendigt.

Kræver opsyn

Ulempen er, at der kommer alarmer. Der skal være en, der holder øje med den, men når den bliver passet ordentligt, kører det OK.

Vi havde Triomatic’en nogle år, før vi begyndte at lave flere fodergrupper. Da vi begyndte på det, regnede fodringskonsulenten ud, at vi kunne spare 260.000 kr. årligt ved at ’stjæle’ fra de lavtydende og give til de højtydende. Siden har vi fået flere køer, så besparelsen er større.

I dag er fokus især, at den gode kvalitet og mængden kan blive en mangelvare grundet tørken, og så får vi ekstra meget ud af at differentiere foderet.

I 2019 udgør grovfoderandelen i foderplanen i gennemsnit 62 procent.