Peter Nielsen med en dybstrøelsesboks bag sig til goldkøerne, nykælverne de første par dage og køer med særlige behov.Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet KVÆG, februar 2019.
Med behov for blot 120 kælvekvier om året til sin besætning på 320 højtydende RDM-køer har Peter Larsen valgt at bruge 60 til 65 procent kødkvægssæd og selv fede krydsningstyrene og kvierne.
Det giver ikke bare den bedste udnyttelse af de ældste stalde på Haldrupgaard samt kornavl på 120 hektar markbrug, men også et særdeles pænt dækningbidrag på grund af høj effektivitet i opfedningen.
Med lav udskiftningsprocent, høj reproduktionseffektivitet og lav kalvedødelighed står man med nogle interessante valgmuligheder på sin bedrift i forhold til ungdyrene. Hvilken strategi, der konkret vælges, afhænger typisk af de individuelle forhold og økonomien i de mulige løsninger.
Hos Peter Nielsen og hans hustru på Haldrupgaard ligger udskiftningsprocenten på 25 til 26, reproduktionsffektiviteten er 0,26 hos både køer og kvier, og blot fem procent af de levendefødte kalve dør 0 til 180 dage.
»Vi skal bruge ca. 120 kælvekvier om året«, siger Peter Nielsen om udskiftningsbehovet i den højtydende RDM besætning med 320 årskøer med 11.100 kg EKM/årsko.
Dermed er der med ca. 345 kælvninger om året på Haldrupgaard et pænt stort overskud af kviekalve samt et stort antal tyrekalve. Hvordan bliver de den bedste mulige forretning?
Små kalve - til tiden
På Haldrupgaard er svaret brug af genomisk selektion, hvor testen tages på kviekalvene i forbindelse med isætning af øremærke. Derefter bruges der kønssorteret sæd til de bedste kvier og yngre køer med NTM på 13 eller derover.
I avlsarbejdet bruges også kåring som et værktøj, og kombinationen af genomisk selektion og kåring gør det især let at lave avlsplanen. Resten løbes med sæd af dansk blåkvæg, svarende til 60 til 65 procent af insemineringerne.
Det er en relativ høj andel, men omvendt skal der også bruges en vis mængde sæd, før antallet af krydsningskalve bliver stort nok til at være et egentligt produktionsområde.
»Dansk blåhvid giver små kalve, og vi har næsten aldrig døjet med kælvningerne, heller ikke med, at de går over tiden som med andre racer«, siger Peter Nielsen.
Alle krydsningskalve fedes på bedriften og slagtes 14 måneder gamle for tyrenes vedkommende, mens kvierne får lov til at blive to måneder ældre.
Dyrene går til Danish Crown, men konceptet Dansk Kalv er bevidst fravalgt.
»Så skulle vi til at veje alle kalve for at ramme det relativt lille slagtevindue til Dansk Kalv«, forklarer han.
Passer til gemyt og rytme
Når han har valgt den strategi, hænger det sammen med bedriftens rammer i marken og i bygningsmassen.
Ud af de ca. 270 hektar bruges 120 til 140 hektar til grovfoder. Når lidt vedvarende græs er trukket fra, er der 120 hektar tilbage til vårbyg og andet korn. Hele høsten kan opbevares i tre gastætte siloer. Dermed er der nok foderkorn.
»Vi bruger alt vores korn selv. Vi kunne godt have valgt at sælge alt kornet, når prisen er så høj som nu, men så hurtigt kan vi altså ikke stille om på driften«, påpeger Peter Nielsen.
Bygningsmassen er ligesom de fleste steder præget af både nyt og gammelt på to ejendomme, og her udnyttes de ældre staldbygninger på Haldrupgaard godt med opfedning af krydsningskalvene samt pasning af de mindste renracede kviekalve til levebrug.
Sidst, men ikke mindst, så passer det godt til bedriftens rytme og Peter Nielsens gemyt med slagte-krydsningerne.
Slagtevægt i top
Det seneste år er den daglige nettotilvækst på tyrene gået frem fra 666 gram til 708 gram, mens den er steget 24 gram hos kvierne til i dag 629 gram. Dermed er de to tal gået fra at være særdeles pæne til at ligge helt i top.
Den levende vægt for slagtetyrene er 513 kg og for kvierne 538 kg.
Slagtevægten for tyrene er 277 kg, og de klassificerer 6,53 i slagteform, mens slagtevægten for kvierne er 303 kg med en klassificering på 8,22 i slagteform, hvilket også placerer Haldrupgaard i toppen.
En SimHerd-analyse viser et dækningsbidrag ved den valgte løsning på 510.000 kroner, hvilket er ca. 300.000 kroner over alternativerne, nemlig at sælge mange lavdrægtige RDM-kvier eller sælge alle krydsningskalve tre uger gamle.
Eller som Peter Nielsen formulerer det: »Revisoren er godt tilpas«
3 veje TIL SUCCES MED REDUCERET OPDRÆT
1. Bedriftens muligheder
Hvad der er muligt på den enkelte bedrift, afhænger bl.a. af de fysiske rammer i staldanlæggene, jordtilliggendet, miljøgodkendelsen, økonomien, produktionsresultaterne (især udskiftningsprocent, reproduktionseffektivitet og kalvedødelighed), mandskabssituationen og niveauet af management.
Det er alle faktorer, der skal tages med i overvejelserne ved driftsændringerne.
2. Regn grundigt på det hele
Opfedning, salg af lavdrægtige kvier eller flest mulig køer på bedriften? I de fleste situationer er der flere alternative muligheder for at optimere på nu-driften.
Derfor er det ekstremt vigtigt at have helt styr på forudsætningerne og få regnet alle alternativerne grundigt igennem, så valget kan træffes på kvalificeret grundlag.
3. SimHerd viser konsekvenserne
SimHerd kan bl.a. bruges til investeringsanalyser til ejer og bank af DB efter forbedringer (det kan være f.eks. sand i sengebåsene, nye madrasser eller velfærdsafdeling), udvidelser, krydsning eller raceskift, brug af kønssorteret sæd eller kødkvægssæd samt malkning tre gange i døgnet.
Den erfarne mælkeproducent Morten Hansen er netop blevet ansat som bedriftskonsulent hos SimHerd
Relaterede artikler
Kommentarer