Overblik: 6 suttespande – undgå uønsket sutteadfærd
Mælkefodring via suttespand eller lignende kan være med til at stimulere kalvens suttereflekser, så man undgår at de udvikler en uønsket sutteadfærd. Se oversigten med data for seks modeller af suttespande på det danske marked.

Kalve er pattedyr, og de er super motiverede for at sutte – det er det, de er skabt til.

Hvis man giver mælk via suttespand, kan man mindske risikoen for, at kalvene udvikler uønsket sutteadfærd som for eksempel at sutte på hinanden.

”Unormal sutteadfærd på andre kalve er uønsket, fordi det blandt andet medfører hårløshed, hævelser, infektion og øger smitterisikoen mellem kalve”, fortæller Terese Jarltoft, som er slagtekalverådgiver hos Sagro.

Nogle kalve udvikler i forlængelse af den unormale sutteadfærd en tendens til at drikke urin fra andre kalve, hvilket fører til voldsom mistrivsel.

Uønsket sutteadfærd er mere udbredt i nogle besætninger end i andre, og her kan mælkefodring via sut være effektivt til forebyggelse af dette.

Hver kalv sin sut

”Suttespande med én sut, rumopdelte suttekar eller sutteautomater er at foretrække i forhold til at sikre, at kalvene drikker den mælkemængde, de er tildelt” påpeger Terese Jarltoft.

Et højere smittetryk er dog uundgåeligt, når kalvene går i fællesboks og deles om de samme sutter, hvilket stiller høje krav til rengøring og hygiejne.

Det er af samme grund en god ide at skifte sutterne ud ved indsættelse af et nyt hold kalve. Smitterisikoen kan mindskes ved, at hver kalv har sin egen sut. Dette kan praktiseres så længe, de går i enkeltboks.

Suttehullet skal passe til kalvens størrelse

Man bør som udgangspunkt bruge sutter med et hul, der er så lille, at kalven skal arbejde med at få mælken ud og samtidig får dækket sit suttebehov.

Mobil gigant-suttespand fodrer 30 kalve i ét hug 12. januar · 00:00

”Det kan dog være en fordel at starte op med en sut med et lidt større hul i de første par dage, indtil kalven har vænnet sig til at drikke mælk af sut”, siger Terese Jarltoft.

Ulempen med mælkefodring via sut i forhold til skål er, at rengøring er lidt mere besværlig. Bakterier fra mælkerester kan give kalvene diarré, så hygiejnen skal være i top. Almindelig renlighed og sund fornuft vil dog forebygge de fleste potentielle problemer.

Derfor anbefales det, at man laver en gennemskylning af spand og sutter med varmt vand efter hver mælkefodring samt minimum en ugentlig grundig rengøring med sæbe og eventuelt desinfektion.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at sutter skal skiftes jævnligt, så snask og bakterier ikke sætter sig i revner og sprækker. Derfor kan man med fordel have et lille lager af nye sutter liggende klar, så man hurtigt kan udskifte sutterne.

KLIK PÅ BILLEDET HERUNDER FOR AT SE SIDE 1 AF OVERSIGTEN

KLIK PÅ BILLEDET HERUNDER FOR AT SE SIDE 2 AF OVERSIGTEN

Redaktionens deadline for denne artikel: September 2019

Bemærk, at ovenstående liste er tænkt som en inspiration. Listen er ikke nødvendigvis komplet med alle suttespande, der forhandles i Danmark.

Kontakt redaktionen, hvis du mener der er andre suttespande på det danske marked, vi bør medtage i en senere opdatering: post@landbrugsmedierne.dk

Faktaboks

Fem gode råd til suttepande

  • Rengør spand og sut dagligt
  • Anvend sæbe til rengøring mindst en gang om ugen
  • Skift sutten ud, inden den begynder at få små revner og sprækker
  • Giv om muligt hver kalv sin egen sut
  • Skift sutterne ud ved nyt kalve hold

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.