Af Søren M. Knudsen, kvægbrugskonsulent, Syddansk Kvæg
Seges lavede forsøg tilbage i 2001, der viste, at ydelsen steg med otte procent, svarende til 3,1 kg EKM ved tre gange malkning i forhold til to gange malkning, når der kigges på de første otte uger af laktationen.
Samme forsøg viste, at foderoptagelsen ikke steg tilsvarende ydelsesstigningen, men dog at foderoptagelsen steg. Hvad mere interessant er, at mælkeydelsen var stærkt påvirket af energiniveauet i foderrationen de første otte uger.
Hvis køerne tildeltes en meget energirig foderration, var ydelsen ca. 6 kg mælk højere, 0,5 procent fedt lavere og 0,2 procent højere protein end køerne, der fik tildelt en foderration med et væsentlig lavere energiniveau.
Dertil tabte køerne med det lave energiniveau sig 5 kg mere end køerne med det højere energiniveau de første otte uger af laktationen. Efter 16 uger efter kælvning var huldet hos køerne med det lave energiniveau 0,5 enhed lavere end køerne med det høje energiniveau.
Mindre risiko for ketose
Ovenstående bekræfter vigtigheden i at få energiniveauet op i foderrationen den dag, hvor tre gange malkning begynder.
Ved den højere energiforsyning, som i forsøget lå på 1,06 FEN pr. kg TS, malker køerne ikke af kroppen i samme grad som ved den lavere energiforsyning. Det skyldes, at køerne er i bedre energibalance, hvilket også minimerer risikoen for, at køerne får ketose – subklinisk eller klinisk.
Klinisk ketose opstår ved et BHB (ketonstoffet beta-hydroxy-buturat) - niveau over 0,2, mens der er risiko for subklinisk ketose, hvis BHB ligger mellem 0,1 og 0,2.
I DMS er det muligt at trække laktationslisten for seneste ydelseskontrol under ’’Listeudskrifter’’ eller ’’udskriftoversigt’’ og herunder ’’mælk og ydelseskontrol’’. Laktationslisten giver mulighed for at få et overblik over BHB-målingerne i din besætning, som er en indikator for, hvorvidt energitildelingen er tilstrækkelig for køerne.
En ketose koster ifølge Jagten på Spild-kampagnen 2.800 kr., hvilket ikke kun er udgifter til behandling, men også indtjeningstab grundet manglende eller lavere ydelse.
Derfor kan subklinisk ketose tilskrives noget af årsagen til, at køerne i forsøget med det lave energiniveau havde en ydelse, der gennemsnitlig var 6 kg lavere end køerne med det høje energiniveau.
Sørg for ekstra energi og høj fordøjelighed
Det er altså alfa omega at tildele køerne en foderration med en høj energitildeling, når der malkes tre gange fremfor to gange, særligt de første otte uger.
Det nytter ikke noget at have et højt energiniveau i foderrationen, hvis fordøjeligheden ikke også er høj.
Det er vigtigt, at koen let kan fordøje foderet med en passende mængde glukose til rådighed til omsætning af det øvrige foder. Ellers dannes der ketonstoffer, som giver koen ketose i større eller mindre grad.
Dette gælder både ved to og tre gange malkning, men særligt ved tre gange malkning, da køernes vom ikke fra dag ét kan rumme tilstrækkelig mængde foder i forhold til det øgede energibehov.
Så hjælp koen godt i gang med tre gange malkning ved at fodre med en ration med høj fordøjelighed og højt energiniveau. Herefter vil den teoretiske fylde øges og dermed kan mængden af grovfoder i rationen langsomt øges igen.
Dog vil grovfoderandel i rationen til tre gange malkning aldrig kunne være ligeså høj som i rationen til to gange malkning - så husk at øge energiniveauet i rationen, da det er nøglen til øget mælkemængde ved flere malkninger.
Relaterede artikler
Kommentarer