På blot fem år: Amerikansk studeproduktion vokser markant

Flere holsteintyrekalve opfedes som stude i USA.

Når et dyr træder ind ad døren til et amerikansk slagteri er det i modsætning til tidligere nu oftere end holsteinstud end en kødkvægstyr. Det beretter Hoards Dairymen på baggrund af et webinar.

I 2011 udgjorde holsteinstude godt fem procent af de slagtede kvæg i USA. I 2016 var frekvensen øget til 20 procent.

På Penn State University har man set nærmere på fordelen og ulemperne ved opfedning af holsteinstude.

Blandt fordelene nævnes studenes rolige temperament, som gør dem lettere at håndtere end kødkvægstyre og kvier. Den intensive avl på holstein har haft den positive effekt, at dyrenes tilvækst er meget ensartet. Hos kødkvæg ser man stadig en stor variation i tilvækstpotentialet på en gruppe dyr. Her er holsteinstude til sammenligning mere homogene. Endelig peger universitets forskere også på, at studene ved korrekt opfedning kan levere særdeles mørt kød.

Men det går langsomt

Skal man lede efter ulemper er en af de væsentlige, at studene vokser markant mindre end kødkvægsdyr. Studene lægger dermed beslag på staldpladserne i længere tid, og de skal bruge mere 15-20 procent mere foder til vedligehold i forhold til en kødkvægskalv med samme vægt.

Malkekvægsstude æder og drikker også mere end kødkvæg, hvilket giver mere møg og brug for mere strøelse.

Endelig er der også en adfærdsforskel i, at malkekvægsstude æder færre gange om dagen end kødkvægsdyr, der æder i et mere roligt tempo. Når malkekvægsdyrene æder færre og større portioner vil det ifølge forskerne give anledning til flere fordøjelsessygdomme såsom vomacidose.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.