Pas på: Magneter fjerner ikke dåser fra fuldfoder

Omfanget af dåseskader på køer er ukendt – køer, der spiser dåser, ender på Daka.

Magneter i fuldfodervognen kan sladre om metal i fuldfoderet og i nogen grad fjerne det. Det gælder dog kun magnetisk metal og ikke for eksempel øl- og sodavandsdåser. 

”De flyder mange steder i vejkanten og kan nemt ende i markerne og i grovfoderet”, siger Jens Erik Jensen, Gislum ved Aars.

Det er i hvert fald den erfaring han har som tidligere mælkeproducent, og som ofte drøftes i landmandskredse.

Problemet med dåser her tidligere været bragt op, men er også skudt til hjørne, fordi man ikke finder dåser i køerne på slagteriet. Men det er ikke noget bevis, mener Jens Erik Jensen.

”Så langt når de køer jo ikke. En iturevet dåse er meget skarp og ødelægger koens mave i en grad, at den snarere ender på Daka end på slagteriet. Og hos Daka bliver maverne jo ikke undersøgt, så man har tal for det”, siger han. 

Jens Erik Jensen, observerer tit dåser i vejkanten, og når græsset er slået, er det iturevne dåser.

”Man gør klogt i at være opmærksom på det, hvis man har marker op ad offentlige veje. Alt for mange smider bare dåserne ud ad vinduet”, siger han.

Hos Seges erkender chefkonsulent Niels Bastian, at man ikke har så stor konkret viden om dåser i køer. 

”Jeg har ikke en case, der viser,en ko med dåser i maven, men derfor kan det jo godt være sket”, siger  han og understreger:

”Vi har jo ingen som helst interesse i at fodre køer med aluminiumsdåser, og det skidt skal da holdes væk fra køerne!”

Han anbefaler, at få koen obduceret, hvis en landmand har mistanke om, at en ko er død af at spise foder med iturevne øldåser, så man kan bekræfte, at problemet eksisterer.
 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.