Pas på salmonella ved transport til og fra biogasanlæg

Når biogasanlægget henter gylle eller dybstrøelse, skal man være opmærksom på at mindske risikoen for Salmonella Dublin fra vognen.

Biogasgylle er ikke i sig selv den store smittespreder, når det gælder Salmonella Dublin på kvægbrug, men en hyppig trafik af gyllekøretøjer og opsamling af gylle og dybstrøelse kan være med til at sprede den kedelige sygdom.

Det konkluderer en ny rapport fra Københavns Universitet, hvor professor Liza Rosenbaum Nielsen har set på smitterisikoen.

Farlige rester

Hun er ikke bekymret for den afgassede gylle, der kommer tilbage til bedriften, da den jo er varmebehandlet. Når man tester den afgassede gylle, finder man kun yderst sjældent salmonella.

- Landmænd tænker umiddelbart på risikoen for salmonella ved de store mængder, man kører rundt med i tanken, men risikoen ligger snarere i de små mængder, man kører med uden på gylletransporter samt indhold og hygiejne i dybstrøelsescontainere, siger Liza Rosenbaum Nielsen.

De mange og hyppige transporter af gylle og dybstrøelse mellem besætningerne og biogasanlæggene udgør en risiko.

Liza Rosenbaum Nielsen og studerende har været på besøg på en række kvægbedrifter og biogasanlæg og har konstateret, at gyllevogne og gødningstransporter mange steder krydsede kørselsveje for fodervogne og drivveje for dyr eller kørte tæt på opstaldede kalve. Vaskepladser til inventar var også ofte placeret tæt på kørselsveje, og dermed opstår risikoen for at sprede gødning, der kan være inficeret med Salmonella Dublin.

Gør rent

Der blev desuden i undersøgelsen set containere til afhentning af dybstrøelse, som ikke var rene ved levering – især i bunden, som er svær at gøre ren. Containere blev også placeret direkte på jorden i områder, hvor smitte nemt kunne viderebringes.

- Vi ved, at salmonella kan spredes med gødning, og hvis man begynder at levere gylle eller dybstrøelse til biogas, bør man få kigget på det system, man bruger, og for eksempel se, om der er krydsende kørselsveje, så bakterierne risikerer at komme hen, hvor de ikke skal, siger Liza Rosenbaum Nielsen.

Det bør i øvrigt ske i et samarbejde mellem landmand og biogasanlæg for at blive så effektivt som muligt, mener hun.

Mange bække små

Selv om risikoen for smittespredning i den enkelte situation måske ikke er så stor, kommer gylle- og gødningstransporterne så tit, at risikoen alligevel kan være betydelig over tid, vurderer hun i rapporten.

Hun konstaterede også, at gyllevognene ude på biogasanlæggene ikke altid var vasket rene. Det var heller ikke alle biogasanlæg, der kendte bedrifternes salmonellastatus og indrettede kørslen efter denne. Altså tog de smittede bedrifter sidst på dagen og de ikke-smittede først på dagen.

Liza Rosenbaum understreger, at der er tale om en indledende screening, hvor man har kigget på forholdene ud fra, hvad man ved om spredning af salmonella. Forskerne har ikke været rundt og teste for salmonella på vogne og i miljøet og har dermed ikke bevis for, at den i praksis spredes sådan mellem kvægejendomme.

Seges: Stram op

Hos Seges ser dyrlæge Malene Budde med alvor på sagen.

- Kvægbrugets leverancer af gylle, dybstrøelse og gødning til biogasanlæg stiger støt. Det samme gør bekymringen blandt de landmænd, der leverer til anlæggene, og deres dyrlæger. Jeg mener, at det giver anledning til at forbedre smitteforebyggelsen, når man leverer gødning og gylle til biogasanlæg, siger hun.

Sådan undgår man smitte:

Rapporten fra Københavns Universitet har en række anbefalinger.

Anbefalinger til leverandører (kvæggårde)

  1. gennemgå kørselsveje for alle typer transportvogne (inkl. egne traktorer) grundigt. Forsøg at opnå ensrettet kørselsvej så meget langs yderkanten af gårdarealet som muligt, så krydsende kørselsveje og andre smittemuligheder så vidt muligt undgås.
  2. Undgå at lastbiler og traktorer passerer i nærheden af risikoområder med dyr (herunder kalve) og foderopbevaring (minimum 10 meters afstand anbefales).
  3. Undgå at lastbiler og traktorer kører på eller krydser samme vej som fodervogn eller dyrs drivgange.
  4. Brug ikke traktorer og vogne, der kører gødning og/eller dybstrøelse til biogasanlæg, til at køre materialer, der kan medføre smittespredning på gården, for eksempel foder/foderblanding.
  5. Undgå at lastbiler og traktorer passerer gennem mudrede veje eller grusveje (asfalter evt.).
  6. Sørg for, at der ikke er oversvømmede områder på gården, f.eks. ved at skabe passende afløb, dræning eller omdirigering. Lastbiler og traktorer skal ikke køre gennem evt. oversvømmede områder.
  7. Sørg for at traktorer med anhænger kører på flade stier, eller kører langsomt, hvis de skal igennem områder med hældning eller bump, så man undgår at spilde materiale i miljøet.
  8. Sørg for, at de udvendige overflader på transportvogne og traktorer er rengjort før hver indkørsel til leverandørgården (brug højtryksrens/børste med sæbe og desinfektionsmiddel). Det kan være en fordel, at biogasanlægget står for transporten af gyllen og har egne traktorer og trailere - og lader dem gennemgå samme rengøringsregler som gyllevognene.
  9. Sørg for at rengøre grundigt/skifte udstyr ved hjemkomst fra biogasanlægget, hvis der transporteres gødning, dybstrøelse eller andet til biogasanlægget med egne vogne og udstyr. Hav gerne en bestemt trailer til transport af gødning til biogasanlæg, og/eller sørg for at rengøre traktoren/traileren, inklusiv indersiden, mellem hvert forskellig brug på gården.
  10. Sørg for, at traileren til transport af dybstrøelse/gødning er lukket eller overdækket under transport. Hvis gødning eller dybstrøelse ikke er overdækket, så sørg for, at det ikke når op til kanterne af traileren, da det nemt spildes.
  11. Sørg for at fortank/gylleafhentningsstuds ligger i god afstand fra risikoområder såsom dyr og foder.
  12. Sørg for at opbevaringstanken til afgasset gylle ligger i god afstand fra risikoområder som foderplads, vaskeplads, kalveopstaldning m.m., og at det omkringliggende område holdes rent.
  13. Placer rengøringsområder uden for gårdens centrale arealer for ikke at forurene omgivelserne via stænk/afløbet væske, asfaltér vaskeplads, og vand skal kunne komme væk.
  14. Sørg for at bevidstheden om disse smitterisici sikres blandt alt relevant personale på gården. Det gælder også for førere af andre transportvogne, der kommer jævnligt på gårdens arealer

Anbefalinger til biogasanlæg

  1. Opret en velkomstprocedure med rundvisning på biogasanlægget, og besøg leverandørbesætningerne for at aftale kørselsveje og procedurer til at mindske smitterisici.
  2. Hold miljøet frit for gødning og gylle, herunder på jorden/asfalten på fabriksarealet.
  3. Gennemgå kørselsveje for gyllevogne og andre transportvogne på biogasanlægget grundigt. Forsøg at opnå ensrettet kørselsvej og rene/urene zoner, så krydsende kørselsveje og andre smittemuligheder, så vidt muligt undgås.
  4. Sørg for at indtransport og aflevering af gødning/dybstrøelse sker på en måde, der sikrer, at materialet ikke bliver spildt på kørselsarealer, for eksempel ved at skulle vippes ned i en afgrænset grav. Andre transportvogne må ikke køre igennem tabt gødning. Sæt skilte op om det, og tjek at procedurerne følges af leverandører og chauffører.
  5. Hav en eller flere gode, tilgængelige vaskestationer med klar information (skriftligt og mundtligt) til chauffører og leverandører af gyllevogne og andre former for transportvogne, der kommer med materialer til biogasanlægget. Sørg for god skiltning.
  6. Kræv, at alle transportvogne vaskes udvendigt med højtryksrens, sæbe og desinfektionsmiddel mellem hver leverandørgård.
  7. Overvej, om alle transportvogne kunne vaskes indvendigt og udvendigt med højtryksrens, sæbe og desinfektionsmiddel efter sidste tur.
  8. Hold en liste over alle leverandører og vurder risikoen (eller få hjælp hertil) for, at Salmonella Dublin kan spredes via netværket af leverandører og selve biogasanlægsområdet. Udfør derefter tiltag for at mindske risikoen for at det sker, for eksempel ved at afhente gylle og gødning til sidst på dagen før en grundig vask af lastbilerne.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.