Hvis et kviehotel oplever problemer med mælkeran, kan det være en kompleks udfordring at løse. Arkivfoto.Pattebar, narresut, pattespand og flydesut til kalve kan være med til at forebygge mælkeran, hvor kvier eller køer patter på yveret hos flokfæller.
I en situation, hvor det forekommer på et kviehotel, kan det blive en udfordring for landmanden og medarbejderne at finde årsagen og få afvænnet adfærden.
Det kan få konsekvenserne hos kvierne, hvis adfærden ikke stoppes, da yverpatningen kan forårsage patteskader og deformation af yveret.
Kompleks årsagssammenhæng
Specialkonsulent, Peter Raundahl, hos Seges forklarer, at flere forskellige faktorer kan spille ind og medvirke til den unormale adfærd hos kvierne.
Det er essentielt at kalve får opfyldt deres store suttebehov i forbindelse med mælketildeling. Bliver dette behov ikke opfyldt, kan det resultere i unormal sutteadfærd, hvor kalvene sutter på hinanden i op til 20 minutter efter mælkefodringen.
Denne unormale sutteadfærd hos kalvene kan forebygges med bl.a. pattespand eller narresut. Ydermere er det vigtigt at begrænse stres omkring fravænning og at tildele nok mælk, da sult hos kalve bidrager til den unormale sutteadfærd, pointerer Peter Raundahl.
Unormal sutteadfærd kan blive en vane hos kalven, som hænger ved længe efter, så sutteadfærden også udføres som kvie og ko.
Derfor er det en adfærd, som også kan blive et problem på fx et kviehotel.
Kvier danner par
Peter Raundahl uddyber, at i en kviefolk udføres mælkeran typisk blandt enkelte kvier, hvor det også er de samme kvier, der pattes på. Det sker, at disse kvier danner par, og hvor resten af kvieflokken ikke udfører adfærden.
Det er dog også en mulighed at andre kvier i flokken tilegner sig samme adfærd, så problemet forværres.
Ydermere, er adfærden også genetisk betinget. Fænomenet forekommer nemlig oftere hos Jersey-racen end hos Holstein-racen.
Løsningsmuligheder
Opstår udfordringen med mælkeran blandt kvierne i en malkekvægbesætning, er det nærliggende at tage fat i kalvemanagement i forhold til mælkefodringen, hvor kalvenes suttebehov skal tilfredsstilles.
Fortsætter adfærdsudfordringen på kviehotel, hvor besætningsejeren ikke har mulighed for at ændre på kviernes mælketildeling som kalv, handler det om andre tiltag.
Peter Raundahl pointerer de basale omstændigheder, såsom god plads blandt kvierne og den rette tildeling af energi- og strukturholdigt foder.
Er adfærden først opstået, er det kun muligt at symptombehandle, hvor Peter Raundahl fremhæver en patteplade, som en mulig løsning.
Han nævner yderligere isolering af de pågældende kvier, som udfører mælkeranen, så de andre kvier ikke 'lærer' samme adfærd.
For netop at kunne undgå unormal sutteadfærd hos kalvene, som evt. fortsætter, når de også bliver ældre, planlægger Seges et studie, hvor der kigges grundigere på narresut, pattespand, flydesut og pattebar.
Disse fire muligheder, der tillader kalven at få opfyldt sit suttebehov, holdes op i mod den uønskede sutteadfærd blandt kalvene, hvor de sutter på hinanden.
Kommentarer