Philipp til banker: Kig på forventede afregningspriser

Danske kvægproducenter forsvarer adskillige førstepladser trods svære økonomiske tider og politiske udfordringer.

Effektiviteten i fodringen er i top.

Mælkeydelsen er blandt de højeste i Europa.

Klimabelastningen målt i gram ammoniak pr. kg mælk er sølle tre gram - den laveste blandt EU-lande siden 2004.

Dansk mælke- og oksekødsproducenter har adskillige førstepladser, som forsvares, trods de svære udfordringer, som branchen kæmper med.

Sådan sagde Peder Philipp, formand for L&F, Kvæg under sin beretning på Kvægkongressen i Herning.

»Selvom flere spørger os, hvornår er nok, nok, så kan jeg slå fast - dansk kvægbrug er ikke til at stoppe,« lød det fra kvægbrugernes formand.

Tag imod vores hånd

Under beretningen strakte Peder Philipp og Gitte Grønbæk, direktør ved Seges, en hånd ud til politikere og kvægbrugernes finansielle samarbejdspartnere.

»Vi har brug for, at der fokuseres på de forventede afregningspriser for oksekød og mælk, når en landmandsfamilies fremtid skal vurderes. Man bør ikke tage udgangspunkt i de nuværende priser, for de vil stige igen,« sagde Peder Philipp.

Mere om dette tema

Der kommer løbende nyheder fra årets kvægkongres. 

Han havde også en opfordring til kvægbrugerne selv:

»Det I kan gøre noget ved, skal I gøre noget ved nu. Der er en lang række værktøjer, som kan benyttes, når produktionen skal fintunes endnu mere,« slog han fast.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.