Plasmabehandling af gylle reducerer ammoniaktab med op til 90 procent

Elektriske plasmabølger kan binde kvælstof i gylle så emissionen af ammoniak reduceres.

Behandling af gylle med en elektrisk plasmabølge kan gøre pH lavere, reducere ammoniak emission og dermed spare på kvælstoffet ved at lukke kvælstofkredsløbet, skriver Farmers Weekly.

Enheden, som kan bruge teknikken med plasmabølger, er stadig dyr i indkøb og drift, men der er en synlig fordel for miljøet. 

Enheden, som bruges, er lavet af N2 Applied. De er på nuværende tidspunkt ved at sætte enheder op i England. Indkøbsprisen svare til en ny traktor, og koster cirka 30.000 kroner (£3.500) om året i vedligehold. 

Forskningen fra Adas viser, at ved at lede gyllen gennem enheden, indeholdt gyllen 90 procent mere kvælstof, end hvis den ikke var behandlet med plasmabølgen. På den måde mistede gylle som var behandlet med plasmabølgen otte procent kvælstof, mens gylle der ikke havde fået behandlingen, mistede 49 procent kvælstof.

Fordele og ulemper 

Fordele ved plasmabehandlingen, er at det kan reducere ammoniakemission med 60-90 procent, og der er ikke brug for flydende syre for at gøre det. 

Behandlingen har potentiale til at gøre landmanden mere selvforsynende med kvælstof, så det ikke skal købes ind.

Man har ikke lavet studier over mange år, derfor ved man heller ikke med sikkerhed, hvordan det påvirker jorden på langt sigt. 

 

Faktaboks

Elektriske plasmabølger virker ved at gyllen føres ind i enheden. Den omgivende luft bliver dannet til nitrogen oxid (NO), og føres derefter ind til gyllen. Gyllen og NO mikses sammen, og der sendes en elektrisk probe ned i gyllen. 

NO absorberes ind i gyllen, så kvælstoffet bliver stabilt og dermed reducere ammoniak emission. 

Der dannes nitrat, nitrit og ammonium fra gyllen og NO. Når gyllen spredes, vil ammonium, nitrat og nitrit være tilgængelig som kvælstof på forskellige tidspunkter, da de omdannes i forskellig hastighed. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.