Prisen på mælken: Er vores vigtigste nøgletal snart uaktuelt?

Bliver det ved med at være relevant at benchmarke landmænd på fremstillingspris, når mælken fremover skal sælges til forskellige koncepter og under forskellige krav, spørger ugens klummeskribent på Kvæg Plus.

Vi har sagt det, skrevet det og fortalt det til hinanden igennem nogle år nu: Det er afgørende vigtigt, at danske landmænd har styr på, hvad det koster at fremstille mælk, kød og forskellige afgrøder osv.

Indenfor vores branche har nøgletallene fremstillingspris og nulpunkt fået stor og helt fortjent opmærksomhed, fordi det tidligere ofte har handlet lidt for meget om antal kg mælk fremfor antal kroner, man tjente på mælken.

I flere sammenhænge er landmænd også blevet sammenlignet på de to nøgletal, ligesom man landmand til landmand måske også vurderer hinanden på, hvor billigt den anden nu kan producere et kg mælk.

Tillæg gør sammenligning svært

Da begreberne fremstillingspris og nulpunkt blev opfundet og defineret, var afsætningssituationen nogenlunde simpel: Der var enten tale om konventionel eller økologisk produktion krydret med, at en mindre gruppe landmænd får en anden afregning, fordi de leverer til andre mejerier end Arla.

Det var nemt at sammenligne, men letheden er måske på vej til at ophøre, fordi Arla har disruptet vores måde at tænke afregningspris på.

Der vil stadig være en basispris for fedt og protein, men resten af mælkeprisen består af forskellige tillæg herunder mælkekvalitet, Arlagården, klimatjek, Non-GM mælk (lidt endnu) og om man leverer mælk til hjerte et, to eller tre.

Jeg taler ikke for, at vi skal droppe fremstillingspris og nulpunkt, som nøgletal. For den enkelte giver de mening internt på bedriften. Men det bliver svært at sammenligne, når landmænd leverer noget forskelligt. Forskellige koncepter stiller forskellige krav og det vil da formentlig afspejle sig i det, det koster at producere mælken.

To lige store besætninger med samme race, postnummer og staldtype kan ikke sammenlignes på produktionsprisen, hvis den ene producerer mærkemælk imens den anden producerer standardvaren.

Skal vi se på afkast i stedet for?

Hvilket nøgletal skal vi så sammenligne og gruppere mælkeproducenter efter? For den disciplin hører heller ikke op.

Et bud kunne være nettoindtjeningen efter egen indsats og forrentning af egenkapital. Det nøgletal er allerede opfundet af foreningen European Dairy Farmers (EDF), som hvert år sammenligner regnskaber fra flere end 300 mælkeproducenter over hele Europa. I den sammenhæng duer det heller ikke at sammenligne på nulpunkt og fremstillingspris, for forudsætningerne er vidt forskellige fra land til land og nogle steder fra landsdel til landsdel.

Nøgletallet har endnu ikke et dansk-klingende navn. I EDF betegner man det Entrepreneurs Profit.

Måske er det et nøgletal, som vi skal overveje? Måske giver det også mere mening at sammenligne på afkastet end på prisen, det koster at fremstille end given vare?

Hvad tænker du?

Giv gerne din kommentar herunder.

Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Frederik Thalbitzer, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.