Professor: Glem ikke kronisk botulisme

Når danske kvægbrugere og dyrlæger står over for utrivelige dyr og mistænkelige dødsfald, bør de huske at overveje sygdommen kronisk botulisme. I andre lande har sygdommen stærkt fokus, og landmænd vaccinerer systematisk for at undgå sygdommen. Sådan er det beklageligvis ikke i Danmark.

Det mener Jens Laurits Larsen, professor emeritus og dyrlæge dr. med. vet.

Han peger på, at kronisk botulisme bør anerkendes som diagnose, og at der igangsættes et betydeligt forskningsarbejde målrettet sygdommen.

Labber vand i sig

Hos kvæg kommer kronisk botulisme til udtryk ved bl.a. svælglamhed, nedsat indtag af foder og vand og uren hud. Man vil ifølge Jens Laurits Larsen også se køer, der labber vand i sig ligesom hunde frem for at drikke normalt.

»Fra en veterinær synsvinkel er det særdeles problematisk med et toxin, der gradvist lammer koens tværstribede muskulatur og i yderste konsekvens fører til kvælning og død«, påpeger Jens Laurits Larsen.

Kvæg inficeres med kronisk botulisme via botulinumtoxin, som er en sporedanner, der findes i både jord og vand. Tidligere har man ofte kædet botulisme sammen med døde dyrs forgiftning af foder og vand. Jens Laurits Larsen vurderer, at sygdommen nu opstår som følge af håndtering og behandling af gylle og foder.

»Der mangler dog endnu forskningsaktivitet til bl.a. at afklare, hvordan toxinet kommer til koen«, mener Jens Laurits Larsen.

Spreder sig

Når sygdommen kronisk botulisme har brug for anerkendelse og videre forskning, skyldes det ifølge Jens Laurits Larsen også, at bakterierne kan sprede sig. Det new zealandske mejeri Fonterra har tidligere fået bøder for at eksportere mælkepulver, hvori der blev påvist bakterien clostridium botulinum.

»I Tyskland ser man også helbredsmæssige problemer hos staldpersonale, der arbejder med kvæg, der har kronisk botulisme. Hvis vi ikke griber problematikken nu, risikerer vi, at det udvikler sig og bliver en politisk sag«, frygter Jens Laurits Larsen.