Rådgiver opfordrer mælkeproducenter til at finde alternativer til soja nu.En dårlig kinesisk høst og skibstrafik, der blev forpurret af Coronavirus, har fået prisen på økologisk soja til at stige voldsomt den seneste tid. Som direkte konsekvens heraf koster de proteinholdige økofoderblandinger, som består af især økologisk soja, mere end 30 pct. i forhold til februar. Og der er intet, der tyder på, at den vil falde i løbet af det næste år.
Det skriver Velas i en pressemeddelelse.
Det bliver et problem for de danske, økologiske mælkeproducenter, der er afhængige af de økologiske sojakager. For selvom der så småt begynder at komme styr på indskibningen fra Kina, vil landet, der er verdens største producent af økologiske soja, først kunne levere den kommende høst efter i starten af 2021.
"Lige nu ser vi ind i et næsten støvsuget marked, ligesom der bliver rift om proteinkilderne ved ny høst. Det giver et markant pres på priserne, og bør få de økologiske mælkeproducenter til at kigge indad og undersøge foderalternativer", siger Kirstine Flintholm Jørgensen, økologirådgiver i Velas.
Skal du opretholde ydelsen eller ej?
Hun peger på, at man som mælkeproducent først og fremmest skal kortlægge sit behov for proteinholdigt foder gennem det næste års tid. Dernæst skal man finde ud af, hvor meget protein man kan lave selv, og hvad der kan omprioriteres, eksempelvis ved at køerne i starten af laktationen får højkvalitetsproteinet for at øge mælkeydelsen.
”Helt basalt kan det også blive nødvendigt med en beregning af, om det overhovedet kan betale sig at opretholde den ydelse, man ligger på nu. Det kommer jo også an på mælkeprisen, og hvis den sidste lille del af ydelsen kommer af dyrt indkøbt protein, kan det måske være bedst helt at lade være”, siger Kirstine Flintholm Jørgensen.
Vær skarp på det du har
Et af de vigtigste indsatsområder er at se, om der spildes protein nogle steder. Eksempelvis ved det græsensilage, der gives til ungdyrene, hvor man typisk bruger de sene slæt med højt proteinniveau, der ofte ligger over normen.
”Her kan der være en fordel i at omprioritere det, så de yngre dyr eksempelvis får tredje slæt. Det kan skubbe slæt-intervallet lidt, for de har ikke behov for fin fordøjelighed, men bør have det mere modne, grovere græs”, siger Kirstine Flintholm Jørgensen og uddyber, at der også kan arbejdes på at forbedre kvaliteten i det grovfoder, man har.
"Det kan være ved at tage første slæt tidligere, ved at have kortere slæt-intervaller, eller ved at høste frisk græs direkte til køerne. Det er dog altoverskyggende, at man sikrer en god kvalitet, så de kan optage så meget af det grovfoder, man laver. Derfor skal man bruge friskgræsanalyser inden slæt, så græssets udvikling følges. Derudover er det vigtigt, at man er omhyggelig med at lave sin ensilage, så der ikke er et stort spild undervejs", siger hun.
Find alternativer i markedet
Når det indkøbte protein på et tidspunkt, bliver for dyrt at køre videre med, og græssets muligheder er udtømte, peger Kirstine Flintholm Jørgensen på, at man skal kigge efter alternativer såsom hestebønner men også lupiner og ærter. Det kan eksempelvis gøres ved at tage fat i omkringliggende planteavlere.
"Det er vigtigt, at man tænker ud af boksen, for der er ingen tvivl om, at det bliver en tung økonomisk post at indkøbe protein nok i den kommende tid", siger hun.
Kommentarer